Klage vedrørende kundeforhold i udenlandsk datterbank.
| Sagsnummer: | 445 /1997 |
| Dato: | 24-02-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Afvisning - kundeforhold § 2, stk. 3
|
| Ledetekst: | Klage vedrørende kundeforhold i udenlandsk datterbank. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren er (eller har været) kunde hos indklagedes datterbank i Schweiz.
I marts 1986 tilrådede datterbanken klageren, der er født i 1930, en omlægning af dennes obligationsbeholdning, herunder navnlig salg af nominelt 290.000 kr. 10% obligationer med kort løbetid samt nominelt 5.218.000 kr. 12% obligationer med udløb år 2004. Klageren blev tilrådet at omlægge beholdningen til 9% obligationer med udløb år 2017. Klageren fulgte rådet.
Klageren førte efterfølgende i Schweiz retssag mod datterbanken med påstand om erstatning i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. under anbringende af, at rådet om omlægning var et fagligt forkert råd, idet låntagerne til de 12% obligationer, som klageren solgte i marts 1986, ikke kunne forventes at ville udnytte den da faldende rente til låneomlægning bl.a. under hensyn til skattemæssige forhold og disse obligationers (låns) restløbetid. De erhvervede 9% papirer var mere kursfølsomme end de solgte 12% papirer.
Klageren tabte retssagen mod datterbanken endeligt i 1996.
Inden sagens afgørelse ved domstolene i Schweiz havde klageren rettet henvendelse til indklagede, idet klageren anførte, at indklagede havde instrueret sin datterbank om, hvilken rådgivning der skulle ske over for kunder med beholdninger af 12% obligationer. Klageren fandt, at indklagede som moderselskab hæftede for datterbankens rådgivning.
Den 15. december 1997 indbragte klageren sagen for Ankenævnet mod indklagede med påstand om betaling af erstatning på 1.500.855 kr. med tillæg af renter og sagsomkostninger.
Efter at have forelagt klagen for indklagede afviste sekretariatet den 9. februar 1998 klagen med henvisning til, at der ikke forelå et kundeforhold mellem klageren og indklagede, samt at Ankenævnet ikke behandler klager over danske pengeinstitutters udenlandske datterbanker.
Klageren har den 12. januar 1999 anmodet om, at klagen realitetsbehandles.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Af de grunde, der er anført i sekretariatets afgørelse af 9. februar 1998
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.