| Sagsnummer: | 41/2022 |
| Dato: | 23-02-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Karin Sønderbæk, George Wenning, Jacob Ruben Hansen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: | Udlån - hæftelse Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk |
| Indklagede: | Ekspres Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelse mod hæftelse for et lån optaget med hendes NemID.
Sagens omstændigheder
Ved kreditaftale af 16. juli 2021 blev der optaget et lån (nr. -020) på 61.000 kr. i Ekspres Bank. Ifølge et dokument fra bankens autentificerings- og signeringstjeneste var kreditaftalen underskrevet elektronisk ved brug af klagerens NemID. Herudover fremgik klagerens navn, adresse og CPR-nummer, at hun var debitor på lånet, og at provenuet blev udbetalt på klagerens NemKonto af kreditaftalen.
Klageren har anført, at provenuet ikke blev indsat på hendes konto i pengeinstitut P1, der var registreret til hendes NemKonto, men at provenuet blev indsat på en konto, som nogen havde oprettet i hendes navn i pengeinstitut P2, og som senere blev flyttet til pengeinstitut P3. Klageren har fremlagt en oversigt over hvilke datoer, der var foretaget ændringer på hendes NemKonto. Af denne fremgik blandt andet, at der den 12. marts 2021 og 15. juli 2021 var foretaget ændringer, som ikke var foretaget af pengeinstituttet.
Klageren har oplyst, at hun først opdagede, at der var noget i vejen, da hun modtog henvendelser fra forskellige banker via e-Boks, e-mail og brev. Hun konstaterede, at hendes NemID nøglekort var blevet stjålet, og kontaktede sin bank, der hjalp med at spærre hendes kort og konti.
Den 18. august 2021 anmeldte hun tyveriet til politiet. Af anmeldelsen til politiet fremgik:
”…
Politiet har den 18/08-2021 modtaget en anmeldelse om Bedrageri begået den 01/07-2021-00.00 fra Ukendt, Ukendt, 0000 Ukendt Adresse.
Det fremgår af anmeldelsen, at De er forurettet i sagen. Som forurettet vil De få besked fra politiet eller anklagemyndigheden, hvis sagen henlægges, eller hvis sagen sendes i retten.
…”
Den 19. august 2021 modtog klageren et brev fra det landsdækkende center for IT-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK), som blandt andet anmodede hende om at indsende en liste over de lånevirksomheder, hvor hendes identitet var misbrugt til at oprette lån, klagerens indsigelser til lånevirksomhederne, yderligere dokumentation og oplysninger, som kunne dokumentere, hvordan klagerens identitetsoplysninger var kommet en tredjeperson i hænde.
Den 10. januar 2022 modtog klageren en inkassoskrivelse fra Ekspres Banks inkassoafdeling. Det fremgik af denne, at inkassoafdelingen skulle indkassere bankens tilgodehavende i henhold til gældsbrev (-020), der var opsagt til fuld indfrielse. Restgælden var pr. 10. januar 2022 66.275,39 kr., dertil kom et rykkergebyr på 300 kr. og et inkassosalær på 1.300 kr., hvorfor den samlede restgæld var 67.875,39 kr. Beløbet skulle indbetales senest den 20. januar 2022, og hvis betaling ikke skete, ville inkassoafdelingen uden yderligere varsel inddrive beløbet via fogedretten. Herudover ville inkassoafdelingen foretage indberetning til RKI.
Parternes påstande
Den 4. februar 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ekspres Bank skal sætte opkrævningen af lånet i bero, indtil sagen er afklaret.
Ekspres Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun ikke ønsker at betale for et lån, som hun ikke selv optog, og inden politiet træffer en afgørelse i sagen.
Hun konstaterede først, at nogen havde ændret i hendes NemKonto, da hendes bank meddelte hende, at hun ikke modtog sin løn via sin almindelige NemKonto, men i stedet via en konto i P2, som senere blev flyttet til P3. Herudover konstaterede hun først, der var noget galt, da forskellige banker kontaktede hende via e-Boks, e-mail og breve. Hun reagerede straks herefter ved at kontakte sin bank og anmelde forholdet til politiet. Hun fulgte alle instrukser, som hun modtog fra politiet og andre banker.
Hendes nøglekort var stjålet. Hun kan ikke svare på, hvordan svindlerne fik hendes kode. Hun havde meget virus på sin computer, som nu er renset, og formoder, at koden er kommet den uberettigede til kundskab ad denne vej. Hendes brugernavn fremgik flere steder, men hun har aldrig oplyst sit brugernavn til nogen. Hun ved ikke, hvem banklånene var blevet optaget af, eller hvordan dette var sket.
Banken foretog sig ingenting forud for bevillingen lånet for at få bekræftet, at det var hende, der optog lånet. Banken stolede alene på NemID-systemet med nøglekort, brugernavn og adgangskode. Banken havde ikke anmodet om at se billede-ID, såsom pas, kørekort, fødselsattest etc. for at sikre, at det var hende, der optog lånet. Banken havde hverken talt med hende i telefonen, over facetime, på teams eller inviteret hende til et fysisk møde.
Hendes indkomst var lav, og hun havde ikke økonomi til at optage lån. Banken burde på baggrund af hendes økonomi ikke have givet hende et lån. Banken undersøgte ikke hendes økonomi før långivningen og sikrede heller ikke, at hun var en reel kunde. Havde banken gjort det, den skulle, var situationen undgået.
Hun var 20 år på tidspunktet for identitetstyveriet. Det piner hende hver dag, at hun skal kæmpe mod banken uden at få mulighed for at sætte lånet i bero, indtil sagen får en afgørelse. Identitetstyveriet ødelagde hendes fremtid. Alle de andre pengeinstitutter, hvor der var optaget lån, RKI, politiet og fogedretten mødte hende med hjælpsomhed, men det gjorde banken ikke. Alle andre pengeinstitutter har betalt beløbene tilbage, eller sat lånene i bero, men det havde banken ikke.
Ekspres Bank har anført, at der er indgået en bindende og gyldig låneaftale mellem klageren og banken, idet låneaftalen blev underskrevet af klageren med NemID tilhørende klageren. Klagerens nøglekort, brugernavn og personlige kode blev anvendt ved indgåelse af låneaftalen.
Klageren har ikke redegjort for den fremsatte indsigelse, herunder hvordan tredjemand eller en angivelig gerningsmand fik adgang til hendes nøglekort, brugernavn, personlige kode og NemKonto. Klageren har hverken dokumenteret, godtgjort eller sandsynliggjort sin påstand om, at låneaftalen ikke var indgået af hende.
Banken modtog en anmeldelseskvittering fra klageren. Det fremgik af denne, at politiet modtog anmeldelsen den 18. august 2021, hvilket var én måned efter optagelsen af lånet. Det er ikke af afgørende betydning i sagen, at klageren indgav en politianmeldelse, jf. Østre Landsrets kendelse af 25. april 2017 (FM 2017.124). Det fremgår af landsrettens begrundelse i Østre Landsrets kendelse af 25. april 2017: ”Under de anførte omstændigheder finder landsretten, at [skyldners] forklaring, der ikke støttes af andre oplysninger i sagen, og på flere punkter, herunder om forløbet efter lånoptagelsen, er i strid med de foreliggende oplysninger, ikke kan tillægges vægt.” I denne sag støttes klagerens forklaring eller politianmeldelse heller ikke af andre oplysninger i sagen.
Ankenævnets bemærkninger
Ved en kreditaftale af 16. juli 2021 blev der optaget et lån på 61.000 kr. hos Ekspres Bank. Klageren var debitor på lånet, og kreditaftalen blev underskrevet elektronisk ved brug af klagerens NemID.
Klageren har anført, at hun ikke vidste, hvem der havde optaget banklånet, eller hvordan det var sket. Hun konstaterede først, at nogen havde ændret i hendes NemKonto, og at noget var galt, da hun modtog beskeder fra forskellige banker via sin e-Boks, e-mail og breve. Hendes nøglekort var stjålet, og hun kunne ikke svare på, hvordan svindlerne havde fået hendes kode. Hun reagerede straks ved at kontakte sin bank og anmelde forholdet til politiet og fulgte alle instrukser, som hun modtog fra politiet og bankerne.
Der er i sagen alene fremlagt den elektronisk underskrevne kreditaftale, men ikke en forudgående låneansøgning med eventuelle bilag.
Udgangspunktet er, at klageren ikke vil være bundet af en låneaftale, der er indgået af en tredjemand, der uberettiget har fået adgang til klagerens NemID-oplysninger, idet der herved foreligger falsk. Klageren kan dog ifølge retspraksis have udvist en sådan grad af uforsigtighed, at hun alligevel kan blive aftaleretligt forpligtet til at betale i henhold til den indgåede låneaftale.
Afgørelsen af, om klageren bliver aftaleretligt forpligtet i tilfælde af, at tredjemand misbruger indehaverens digitale signatur, må træffes på grundlag af en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb. I denne vurdering indgår bl.a., under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemID), om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand var kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt.
Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen forudsætter en forklaring fra parterne, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.