Krav om erstatning i forbindelse med investering i valutaindekserede obligationer og obligationsbaserede investeringsbeviser i sommeren 2003.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med investering i valutaindekserede obligationer og obligationsbaserede investeringsbeviser i sommeren 2003.

Sagens omstændigheder.

Klagerens nu afdøde ægtefælle, M, havde et frit opbevaringsdepot hos indklagede.

Pr. den 18. september 2002 havde depotet en værdi på 1.867.139 kr. fordelt med 67.327 kr. i aktier og 1.799.811 kr. i obligationer. Depotet indeholdt følgende papirer:

Ved skrivelse af 19. september 2002 inviterede indklagede til et møde om depotet. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"De har en beholdning af 4 % Hypotekbank 2002, som snart udløber.

Vi vil derfor gerne invitere til et uforpligtende møde, hvor vi kan aftale hvad der skal ske med beholdningen når den udløber.

De har også en kontantsaldo på Deres pluskonto på cirka 355.000 kr. Hvis De ikke skal bruge pengene lige nu, kan De opnå en bedre rente ved placering i obligationer."

På baggrund af invitationen deltog klageren og M i et møde hos indklagede den 25. september 2002. Af indklagedes interne notater om mødet fremgår bl.a., at klageren og M ønskede at investere efter mellemrisiko, og at de ikke ønskede at investere yderligere i aktier. M's pensionsordning ville udløbe i 2007. Indklagede anbefalede en gennemgang af porteføljen, hvilket klageren og M ikke ønskede. De ville vende tilbage med svar på, hvad der skulle købes i stedet for de obligationer, som udløb.

I november 2002 blev der til depotet købt nominelt 500.000 kr. 3 % Skibskredit 2007 til kurs 95,30. I samme måned tilbød indklagede en grundaftale om investering. Klageren og M accepterede ikke tilbuddet.

I juni 2003 blev de obligationer, der var købt i november 2002, solgt til kurs 100,15.

I juni 2003 sendte indklagede et tilbud om en ny valutaindekseret obligation. Af skrivelsen fremgår følgende:

"Invester i valuta med sikkerhed

Vi kan nu tilbyde dig en ny valutaindekseret obligation, som giver dig mulighed for at investere i valuta uden at du påtager dig den risiko, der normalt følger med investering i valuta.

Med den ny obligation, er du sikret en minimumskurs på 100 ved udløb, selvom valutamarkederne skulle udvikle sig negativt. Hvis valutakurserne, som forventet, udvikler sig i positiv retning, vil dit afkast ligeledes udvikle sig i positiv retning.

Er du interesseret og vil du gerne vide mere om produktet, er du velkommen til at kontakte mig - gerne snarest muligt, da tegningsperioden slutter 17. juni 2003."

Skrivelsen blev efterfølgende drøftet telefonisk og på baggrund heraf blev der den 19. juni 2003 købt 0 % Storebælt USD/CHF 2006 til en kursværdi på 301.500 kr.

Den 2. juli 2003 blev der købt investeringsbeviser i Nordea Invest Direct, der er en obligationsbaseret afdeling, til en kursværdi på 399.354,30 kr. Endvidere blev der købt nominelt 400.000 kr. 2 % Skibskredit 2007.

Pr. den 14. oktober 2003 var depotets sammensætning således:

Ved skrivelse af 15. oktober 2003 sendte indklagede et omlægningsforslag, hvorefter klageren og M blev anbefalet at omlægge Hypotekbank obligationerne og en del af investeringsbeviserne i Nordea Invest Direct til for ca. 200.000 kr. investeringsbeviser i Nordea Invest Højrentelande og for ca. 700.000 kr. 2 % Skibskredit 2006. Klageren og M accepterede ikke forslaget.

I november 2004 døde M.

Ved skrivelse af 5. april 2005 kritiserede klageren indklagedes investeringsrådgivning og rejste krav om en erstatning på i alt 39.000 kr. i forbindelse med købet af 0 % Storebælt USD/CHF og investeringsbeviserne i Nordea Invest Direct i sommeren 2003. Klageren gjorde bl.a. gældende, at indklagede i strid med forbrugeraftalelovens § 2 i en række tilfælde havde ringet op med henblik på salg af investeringsprodukter.

Indklagede afviste kravet og klagerens indsigelser.

Parternes påstande.

Den 16. juni 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale 39.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at købet af 0 % Storebælt USD/CHF og investeringsbeviserne i Nordea Invest Direct i sommeren 2003 skete på anbefaling fra indklagede og dermed også på indklagedes initiativ. Investeringer indebar ikke nogen fordele, hverken med hensyn til afkast eller risikospredning. I forhold til en alternativ risikofri investering har de pågældende investeringer medført et tab på i alt ca. 39.000 kr.

Såfremt der i stedet for 0 % Storebælt USD/CHF var købt 2 % Skibskredit obligationer, ville hun have kunnet opnå et afkast på 1,8 % frem for et kurstab på 4,45 % point, hvilket svarer til et samlet tab på ca. 30.000 kr.

Investeringsbeviser i den obligationsbaserede afdeling Nordea Invest Direct er primært relevant for porteføljer, der er væsentligt mindre end den omhandlede. Dertil kommer, at personbeskattede bør placere sig i de lavest forrentede blåstemplede obligationer for at maksimere den skattefri kursgevinst. Afkastet på investeringsbeviserne har været 6,6 %, hvoraf ca. 0,9 % har været fritaget for beskatning. Hvis der i stedet havde været investeret i en blåstemplet Skibskreditforeningsobligation med minimal tilladt pålydende rente og samme varighed som investeringsforeningens portefølje, ville hun have fået et afkast på 7,6 %, hvoraf 4,9 % havde været skattefri. Tabet på købet af investeringsbeviserne i Nordea Invest Direct anslås på den baggrund til ca. 9.000 kr.

Indklagede havde en indtjeningsmæssig interesse i at tilbyde aktiv porteføljepleje, som de takkede nej til, eller alternativt investeringsbeviser. Investeringsbeviser var ikke det bedste alternativ til porteføljepleje. Det havde været ukompliceret og hensigtsmæssigt at investere i en blåstemplet lavt forrentet obligation med en løbetid svarende til investeringshorisonten.

Indklagede tog kontakt til hende og M med henblik på salg af investeringsprodukter i strid med § 2 i lov om forbrugeraftaler. Initiativet var således indklagedes, også selv om de ikke ønskede at indgå en grundaftale om investeringer.

Ved rådgivningen varetog indklagede sin egen interesse i størst muligt salg. Der var reelt tale om et salgsforløb, hvor indklagede løbende anbefalede produkter, der ikke tilførte hende nogen værdi, men provision til indklagede.

Indklagede anbefalede investering i aktier, hvilket de afslog. Navnlig under hensyn til hendes og M's alder på henholdsvis 74 år og 76 år var det uprofessionelt at anbefale aktier. De fravalgte også et forslag fra indklagede om køb af investeringsbeviser i afdelingen High Yield Bonds, som er forbundet med en betydelig risiko, som man som pensionist ikke bør påtage sig.

USD/CHF obligationen var i realiteten et tvivlsomt væddemål, som kun ville give gevinst, hvis terminskursen udviklede sig anderledes end forventet i markedet. Indklagedes forventning om en gevinst på positionen, jf. indklagedes skrivelse af juni 2003, må derfor afspejle enten manglende professionalisme eller være fremført med salg for øje og på trods af bedre viden. Investering i en obligation, hvor afkastet er knyttet til udviklingen i en valutakurs, er ikke en hensigtsmæssig spredning, men ren gambling, og hovedstolsgarantien kunne ikke sikre hende et afkast at leve af. Det bestrides således, at rådgivningen skulle sikre en hensigtsmæssig spredning og det bedste langsigtede afkast. Målet var i stedet at bidrage til indklagedes indtjening.

Indklagede har kun med generelle udsagn og ikke med konkrete beregninger imødegået, at rådgivningen på forhånd var dømt til at give tab.

Indklagede må som den professionelle part kunne dokumentere, at tingene gik ordentligt for sig.

Indklagede har anført, at købet af de omstridte værdipapirer skete efter klagerens og M's egen beslutning, men efter indklagedes skriftlige henvendelse og senere telefonsamtaler.

§ 2 i lov om forbrugeraftaler omfatter kun personlig og telefonisk henvendelse. Det er således ikke i strid med lovbestemmelsen at rette skriftlig henvendelse til kunderne med tilbud om et uforpligtende møde.

Investeringerne lå klart inden for rammerne af indklagedes generelle anbefalinger på grundlag af klagerens og M's investeringsprofil. Indklagede kan derfor ikke gøres ansvarlig for det eventuelle tab, der er forbundet med de pågældende handler.

Klageren og M fravalgte aktier, selv om der ved middelrisiko anbefales en spredning mellem aktier og obligationer. På grund af fravalget af aktier var det endnu mere vigtigt at have risikospredning på obligationerne. Netop med henblik på spredning af risikoen blev det anbefalet at investere en mindre del af porteføljen i Nordea Invest Højrentelande og High Yield Bonds, som udviser større udsving end traditionelle danske obligationer mod et forventet større afkast. Fravalget af High Yield Bonds indebar, at afkastet af porteføljen blev forringet.

Storebælt USD/CHF obligationen var ikke en højrisikoinvestering, da der er en hovedstolsgaranti tilknyttet. Investor har således udelukkende renterne på spil. Da klageren og M først skulle bruge pengene ved obligationens udløb, var denne et godt supplement til den eksisterende beholdning. Investeringsperioden udløber først i 2007, og der foreligger således ikke noget realiseret tab.

Det er korrekt, at der i forhold til investeringen i Nordea Invest Direct sandsynligvis kunne have været opnået et større afkast ved at købe og sælge individuelle obligationer. Klageren og M havde gjort det klart, at de ikke var aktive på obligationsmarkedet. Investering i individuelle obligationer ville derfor være i modstrid med deres holdning. Det anbefales generelt i nogen grad at investere i investeringsbeviser, hvis kunden ikke ønsker at følge op på investeringerne.

Indklagede anbefaler egne produkter eller produkter, som indklagede har fortjeneste på. Produkterne anbefales dog kun i en porteføljesammenhæng, og så længe produktet passer ind i den risikovillighed, som kunden ønsker.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen og Ole Jørgensen - udtaler:

Købet af de valutaindekserede obligationer og investeringsbeviserne i den obligationsbaserede afdeling Nordea Invest Direct skete på baggrund af indklagedes skriftlige tilbud, der blev sendt til klageren og M i juni 2003, og på baggrund af telefoniske drøftelser med indklagede.

Vi finder det ikke godtgjort, at indklagede ved sin rådgivning af klageren og M i forbindelse med disse køb har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Investeringen i de valutaindekserede obligationer skete med en begrænset del af klagerens og M's formue, og hovedstolsgarantien indebar en væsentlig begrænsning af risikoen. Klageren og M havde før sommeren 2003 investeret i investeringsbeviser i Nordea Invest Direct og må derfor anses for at have været bekendt med fordele og ulemper ved dette produkt.

De omhandlede investeringer kunne på investeringstidspunktet ikke anses for ufordelagtige for klageren og M. Det forhold, at klageren nu kan konstatere, at hun kunne have opnået et bedre forløb ved alternative investeringer, kan ikke i sig selv medføre et erstatningsansvar for indklagede.

På baggrund af de foreliggende oplysninger om den løbende kontakt mellem indklagede og klageren/M finder vi heller ikke, at der er grundlag for at fastslå, at købene blev foretaget på baggrund af en henvendelse fra indklagede, der var i strid med den dagældende forbrugeraftalelovs § 2, nu lov om visse forbrugeraftaler § 6.

Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.

2 medlemmer - Inge Frölich og Lotte Aakjær Jensen - udtaler:

For så vidt angår klagen over investeringsrådgivningen i forbindelse med købet af Nordea Invest Direct d. 2. juli 2003 finder vi, at det givne investeringsråd objektivt set er af en ringere beskaffenhed, end klageren med rette kan forvente. Omkostningerne ved de forskellige placeringsmuligheder sammenholdt med det faktum, at afdelingen ikke udelukkende har til hensigt at maksimere det forventede afkast efter skat, men ligeledes har til hensigt at maksimere afkastet før skat, vil alt andet lige medføre, at klageren forventeligt ville kunne opnå et bedre afkast ved direkte investering i obligationer.

Indklagede har heller ikke bestridt, at klageren kunne forvente at opnå et bedre afkast ved direkte investering, men henviser alene til, at det er en del af indklagedes anbefaling at investere i investeringsforeninger, hvis kunden ikke ønsker at følge op på investeringerne. Det har formodningen imod sig, at klageren og M skulle have gjort det klart, at de ikke var aktive på obligationsmarkedet. Dels på baggrund af indholdet i deres depot på daværende tidspunkt og dels på grundlag af det faktum, at klageren og M samtidig med købet af investeringsbeviserne købte nominelt 400.000 i 2 % Skibskredit 2007.

Vi bemærker desuden, at investering direkte i obligationer til forskel fra aktier ikke nødvendigvis kræver, at kunden overhovedet behøver at være aktiv på obligationsmarkedet.

På denne baggrund bør klageren have medhold i sin klage over investeringsrådgivningen i forbindelse med købet af Nordea Invest Direct.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge af det anførte