Rådgivning ved hjemtagelse af obligationslån, hvor kursniveauet var under kurs 95.

Indledning.

Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne ved sin rådgivning af klagerne i forbindelse med, at klagerne ultimo september 2002 besluttede sig for at foretage en omprioritering af deres faste ejendom.

Sagens omstændigheder.

Klagerne indgik i marts 2001 en gældsplejeaftale med indklagede vedrørende deres realkreditlån i Nordea Kredit, der er koncernforbundet med indklagede. Realkreditlånet var et 7 % 30-årigt obligationslån på 852.000 kr. Af aftalen fremgår, at indklagede påtog sig at overvåge realkreditlånet og kontakte klagerne, hvis en aftalt besparelse kunne opnås ved en låneomlægning. Af aftalen fremgår i øvrigt:

"Aftalt mindste besparelse ved nedkonvertering:

Ved skrivelse af 27. september 2002 gjorde indklagede klagerne opmærksomme på, at de med fordel kunne omlægge deres realkreditlån, hvorfor klagerne blev opfordret til at kontakte indklagede.

På et møde den 30. september 2002 hos indklagede forelagde indklagede klagerne en konverteringsberegning, hvoraf fremgik:

Klagerne besluttede under mødet at foretage en omprioritering i overensstemmelse med indklagedes rådgivning. Samtidig indgik klagerne aftale om kurssikring af et nyt obligationslån på 905.000 kr., som skulle udbetales pr. 30. december 2002 til kurs 93,325, svarende til spotkurs på 93,90 fratrukket terminsfradrag på 0,575.

Klagerne rettede efterfølgende henvendelse til indklagede med kritik af indklagedes rådgivning, idet klagerne anførte, at de var blevet bekendt med, at andre professionelle i markedet anbefalede at undlade omprioritering, før obligationskursen på det nye lån var 95. I perioden efter 30. september 2002 havde kursniveauet på den serie, som de havde optaget lånet i, været stigende. Indklagede tilbød pr. kulance klagerne, at en senere omprioritering kunne ske uden gebyr.

Parternes påstande.

Klagerne har den 3. juni 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de under mødet den 30. september 2002 gav udtryk for, at de var meget i tvivl om, hvorvidt de skulle foretage en omlægning. Indklagedes medarbejder anførte, at den eneste grund til ikke at omlægge var, såfremt de havde aktuelle planer om at sælge huset.

De gav udtryk for, at kursen på 5 % obligationerne var meget lav, således at lånets restgæld steg betydeligt. Endvidere ville de gerne have et par dage til at undersøge tingene, hvortil medarbejderen svarede, at så kunne det være for sent, idet han tilføjede, at det om en time kunne være for sent.

Medarbejderen undlod at oplyse, at andre pengeinstitutter og kreditforeninger havde en anden holdning med hensyn til, om det var fordelagtigt aktuelt at foretage en omlægning. Medarbejderen nævnte således ikke, at det er en tommelfingerregel, at kursen på det nye låns obligationer bør være mindst 95, før en omlægning bør overvejes.

Efterfølgende konstaterede de, at kurserne ikke faldt, som medarbejderen havde givet udtryk for, men at kursen var meget stabil og endda stigende.

På et møde den 28. marts 2003 oplyste indklagedes medarbejdere, at indklagede overordnet havde samme tommelfingerregel med hensyn til kurs 95, men at det var lagt ud til den enkelte rådgiver at foretage denne rådgivning over for kunderne. Dette havde deres rådgiver undladt.

Det er korrekt, at de for så vidt ikke har lidt et tab; men havde de ventet med at konvertere, ville de have fået et væsentligt mindre kurstab. Dette må anses for et økonomisk tab.

De forventede, at deres rådgiver gav en uvildig professionel rådgivning, men føler, at det er mere relevant at kalde pågældende for sælger end bankrådgiver.

Når indklagede nu anfører, at man har handlet korrekt, kan det undre, at indklagede tilbød dem en omkostningsfri konvertering ved en fremtidig omlægning.

Indklagede har anført, at klagerne blev rådgivet om muligheden for at kurssikre det nye lån, herunder at en kurssikring indebar, at klagerne forpligtede sig til at levere obligationerne til salg på udbetalingsdagen til en aftalt kurs. De blev forklaret risikoen ved at undlade eller vente med at foretage kurssikring.

Rådgivningen tog udgangspunkt i klagernes økonomi, gældsplejeaftalen og indklagedes forventninger til kursudviklingen. Ultimo september 2002 var det indklagedes forventning, at kurserne ikke ville stige yderligere, idet man forventede en rentestigning.

Klagerne måtte indse, at indklagede ikke indestod for kursudviklingen, og at indklagedes forventning til denne kunne vise sig ikke at holde stik. Klagerne traf selv den endelige beslutning om kurssikring og bar selv risikoen herfor.

Klagerne har ikke lidt noget økonomisk tab som følge af indklagedes rådgivning om konvertering og kurssikring.

Af hensyn til kundeforholdet har man pr. kulance tilbudt, at klagerne ved en senere konvertering ikke skal betale gebyr til indklagede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Af den mellem klagerne og indklagede i marts 2001 indgåede gældsplejeaftale fremgår, at indklagede forpligtede sig til at rette henvendelse til klagerne, såfremt nutidsværdien af nettoydelserne på klagernes realkreditlån ville falde med mindst 5 % af obligationsrestgælden. Af beregning af 30. september 2002 fremgår, at denne situation forelå på dette tidspunkt.

Ankenævnet finder, at det ikke kan anses for en ansvarspådragende fejl fra indklagedes side, at indklagedes medarbejder ved mødet den 30. september 2002 ikke oplyste, at andre professionelle markedsdeltagere normalt ikke anbefalede at foretage omprioritering, medmindre kursniveauet for det nye låns obligationer var mindst 95. Det bemærkes herved, at det fremgår, at spørgsmålet om usikkerheden vedrørende kursudviklingen blev drøftet, og at klagerne var klar over, at medarbejderens udtalelser alene var udtryk for dennes forventninger til kursudviklingen. Det er herefter uden betydning, om klagerne ved at vente med at kurssikre lånet efterfølgende kunne have opnået en bedre kurs.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.