Indsigelse mod bankens opsigelse af kundeforhold begrundet i manglende oplysninger og dokumentation i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven
| Sagsnummer: | 270 /2021 |
| Dato: | 19-04-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Karin Sønderbæk, Tina Thygesen og Lisbeth Baastrup Burgaard |
| Klageemne: |
Indlån - opsigelse
Konto - øvrige spørgsmål Nemkonto |
| Ledetekst: | Indsigelse mod bankens opsigelse af kundeforhold begrundet i manglende oplysninger og dokumentation i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod bankens opsigelse af kundeforhold begrundet i manglende oplysninger og dokumentation i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en grundkonto, der var registreret som hans NemKonto, -566, og ratepensionskonti med tilhørende depoter. Konto -566 var tilknyttet et visa/dankort, og klageren havde adgang til netbank.
Klageren arbejdede som direktør i ni selskaber og var bestyrelsesmedlem i et tiende selskab. Alle selskaberne var direkte eller indirekte ejet af klagerens datter. Banken har oplyst, at klageren havde fuldmagt til en klientkonto og to driftskonti i banken i et af de ti selskaber.
Ved brev af 18. december 2020 bad banken klageren om en udførlig beskrivelse af hans rolle i de ti selskaber, en redegørelse for hans lønforhold og en begrundelse for, hvorfor han var ansat som direktør i selskaberne.
Den 2. januar 2021 svarede klageren blandt andet følgende i bankens netbank:
”…
Som det er banken bekendt, gik jeg personligt konkurs i 2014, og kan således ikke eje noget. En mulig konkurs forudså jeg allerede i 2009 efter finanskrisen. Vores børn stiftede derfor i 2009 [selskab X], således at strategiske aktiver, først og fremmest vores private bolig, kunne blive ejet af dette selskab.
[Selskab X] kom også til at eje flere selskaber, som vi havde drevet aktiviteter i før finanskrisen. De fleste af disse selskaber har været rene afviklingsselskaber med underskud, men selv efter at aktiviteterne i det store og hele er ophørt, har vi opretholdt selskaberne, da vi ikke har ønsket flere konkurser. I enkelte af selskaberne er der optaget nye aktiviteter, evt. alene af midlertidig karakter.
Jeg er ulønnet direktør i alle selskaberne. I [selskab XX] er jeg dog alene bestyrelsesmedlem.
I takt med at jeg i de kommende år bliver fuldtidspensionist, vil flere af selskaberne blive lukket ned, evt. fusioneret med moderselskabet. De selskaber, der ejer ejendomme, vil dog blive søgt opretholdt.
…”
Ved brev af 20. januar 2021 bad banken klageren om yderligere oplysninger og dokumentation samt en mere detaljeret beskrivelse af selskabernes formål og aktiviteter og en nærmere redegørelse for klagerens arbejdsopgaver, lønforhold og årsagen til det ulønnede arbejde i selskaberne.
I e-mail af 25. januar 2021 skrev klageren, at han arbejdede som ulønnet direktør i selskaberne, der var ejet af hans datter. Datteren havde anden fuldtidsbeskæftigelse og kunne derfor ikke varetage driften af selskaberne. Klageren skrev endvidere, at han havde været med til at etablere selskaberne og havde været aktiv i dem, hvorfor det var mest naturligt, at det var ham, der forestod afviklingen af nogle af selskaberne. Han ønskede ikke aflønning, men var kun interesseret i, at egenkapitalen blev øget i de selskaber, der skulle bevares til glæde for den næste generation. Klageren beskrev desuden en række aktiviteter i de ni selskaber, hvor han arbejdede som ulønnet direktør.
Ved brev af 19. april 2021 opsagde banken klagerens engagement i banken med virkning fra den 1. juni 2021. Opsigelsen omfattede to Visa/dankort, to konti, tre ratepensionsdepoter, et åbent depot, alle betalingsserviceaftaler, alle faste overførsler, netbank og kundeaftale. Banken begrundede opsigelsen med følgende:
”…
Du har på forespørgsel oplyst, at du ikke kan eje noget pga. en personlig konkurs. Videre har du oplyst, at du er ulønnet direktør i en række selskaber, som alle er ejet direkte eller indirekte af din datter. Vi anser dit arbejde i selskaberne for at have et ikke-ubetydeligt omfang, også set i lyset af antallet af ansatte i selskaberne.
Vi har vurderet, at den manglende aflønning for ikke-ubetydeligt arbejde i de konkrete selskaber har karakter af omgåelse.
Vi opsiger dig derfor som kunde i banken, jf. punkt 12 i vores Generelle vilkår for privatkunder. Som det fremgår af vilkårene, kan vi opsige kundeforholdet uden varsel. Vi er dog indstillede på, at afviklingen sker med et varsel. Dit samlede kundeforhold skal derfor være afviklet senest den 01.06.2021.
…”
Af bankens Generelle vilkår for privatkunder, punkt 12, fremgår:
”…
Banken kan opsige et kundeforhold uden varsel, medmindre andet følger af særlig aftale eller almindelig pengeinstitutpraksis. En opsigelse skal ledsages af en begrundelse.
…
Endvidere kan banken opsige et kundeforhold uden varsel, hvis kunden ikke giver banken de oplysninger, som banken er forpligtet til at indhente fra kunden i henhold til lovgivningen, fx efter hvidvaskloven eller skattekontrolloven. Det kan fx være identitetsoplysninger eller oplysninger om formålet med og det tilsigtede omfang af kundeforholdet med banken, som banken efter en risikovurdering vurderer er nødvendige for at sikre opfyldelsen af hvidvaskloven.
I disse to situationer vil kunden så vidt muligt blive orienteret om opsigelsen gennem en forudgående spærring af kundens konti, en personligt rettet meddelelse eller på anden måde.
Banken kan i øvrigt spærre kundens adgang til Netbank, Mobilbank og andre services og produkter, hvis kunden ikke fuldt ud giver banken ovennævnte oplysninger.
…”
Ved e-mail af 4. maj 2021 klagede klageren til banken over opsigelsen af hans kundeforhold.
Ved e-mail af 28. maj 2021 meddelte banken, at klageren kunne beholde sine ratepensioner og sin NemKonto, konto -566, men at denne ville blive ændret fra en grundkonto til en basal indlånskonto. Ændringen betød, at kontoen blev tilknyttet Netbank med Konto-kik, men uden mulighed for at foretage transaktioner, og at kontoen blev tilknyttet et debetkort med saldokontrol.
Klageren gjorde indsigelse mod bankens ændring af NemKontoen. Banken indvilligede i at afvente med at foretage ændringerne til Ankenævnets afgørelse foreligger.
Parternes påstande
Den 8. juni 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal:
- bevare hans nuværende NemKonto som en grundkonto,
- tilbagebetale hans private-banking-gebyrer for 2019-2021 og
- betale 100.000 kr. til ham i godtgørelse for tort.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken handlede ansvarspådragende da den opsagde hans kundeforhold, herunder blandt andet hans grundkonto -566, ratepensionskonti og Private-Banking aftale. Opsigelsen var usaglig og skete ikke med tre måneders varsel.
Ændringen af hans grundkonto til en basal indlånskonto var usaglig. Han har ikke omgået nogen regler ved at arbejde uden vederlag for selskaberne. Hans private konto var ikke inddraget i nogen transaktioner i den sammenhæng eller transaktioner, der i øvrigt kan kritiseres.
Kun to ud af de ni selskaber, hvor han var direktør, havde konti i banken. I et af de øvrige selskaber antog aktiviteterne under coronaepidemien et videre omfang med mange ind- og udbetalinger. Transaktionerne foregik i vid udstrækning over en konto hos banken tilhørende et af de to førnævnte selskaber. Banken opsagde også disse to selskabers engagement. Selskaberne var også uenige i bankens begrundelse for opsigelsen, men de valgte at skifte pengeinstitut uden at gå videre med sagen. Han formoder, at opsigelsen af hans engagement var den øgede aktivitet på kontoen i det nu opsagte selskab.
Banken anmodede ham ikke om yderligere oplysninger eller dokumentation efter hans e-mail til banken af 25. januar 2021, og banken rettede ikke en eneste indvending imod hans brug af konto -566. Det er først under nærværende klagesag, at banken har fremført, at den ikke følte sig betrygget ved hans brug af kontoen, og at banken ikke mener, at han opfyldte bankens krav i henseende til hvidvask-undersøgelser.
Banken har ikke belæg for, at der forelå nogen form for hvidvaskaktiviteter, hverken vedrørende ham personligt eller for de ti selskaber. Det er en begrundelse, som banken trækker frem i sidste øjeblik, da den har indset, at den ikke tidligere angav nogen reel begrundelse for ønsket om ændring af hans brug af konto -566.
Bankens handlemåde er i strid med bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 5.
Han har været helkunde i banken i mange år, hvor han har fået forvaltet sine pensionsmidler og hvor han har haft sin NemKonto. Han er pensionist og lever af sine pensionsindtægter, først og fremmest ratepensionerne, der er under udbetaling fra banken. Han kan ikke håndtere sin private økonomi uden en konto med tilknyttet netbank og mulighed for automatiske betalingsoverførsler.
Det forekommer selvmodsigende, at banken gerne vil bevare den lukrative forretningsforbindelse til ham vedrørende hans ratepensionskonti (han har pensionsmidler for cirka 17.000.000 kr. hos banken). Samtidig vil banken kun stille en ubrugelig basal indlånskonto uden tilknyttet netbank og visa/dankort til rådighed.
Opsigelsen af hans samlede kundeforhold omfattede også hans Private Banking aftale – seneste Private Banking aftale var fra 19. februar 2021. Da han indgik aftalen forudsatte han, at den kunne fortsætte lige så længe, som der var pensionsmidler hos banken at administrere. Under normale omstændigheder ville det have været mindst ni år endnu. Forudsætningerne for at indgå Private Banking aftalen er således bristede, og hans årlige betalinger til banken i henhold til aftalen (og tidligere aftaler) er spildte. Banken skal derfor tilbagebetale hans private-banking-gebyrer for 2019 - 2021, der udgør 0,4 % p.a. af den gennemsnitlige investerede formue i årets løb.
Bankens oprindelige opsigelse af hans ratepensioner kunne have udløst et krav om betaling af 60 % afgift til Staten. Det hverken oplyste eller rådgav banken ham om. Det er kritisabelt, at banken på denne måde bragte ham i risiko for at betale en så høj afgift i forbindelse med den usaglige opsigelse. Henset dertil og henset til, at han på grund af bankens uberettigede opsigelse af hans NemKonto forgæves har forsøgt at få en ny NemKonto i et andet pengeinstitut, skal banken betale ham en torterstatning på 100.000 kr.
Hans eneste mulighed for at bevare sædvanlige bankfaciliteter er, at Ankenævnet ændrer bankens usaglige afgørelse, der er uden nogen relevant begrundelse.
Nordea Danmark har anført, at banken var berettiget til at opsige kundeforholdet som sket.
Det følger af hvidvaskloven, at banken skal kende sine kunder og kende deres formål med forretningsforbindelsen, og banken er forpligtet til at forstå kundernes brug af banken.
Selvom banken flere gange bad klageren om at forklare om de ti selskaber, som han var involveret i, herunder forklare og dokumentere om hans aktiviteter, lønforhold, arbejdsopgaver og rolle i selskaberne, forklarede eller dokumenterede klageren ikke forholdene tilstrækkeligt. Klageren oplyste kun, at der var tale om ulønnet arbejde, men banken modtog ikke yderligere forklaringer eller dokumentation. Derfor kunne banken ikke få et overblik over, hvilke aktiviteter der foregik i selskaberne, hvilke aktiviteter klageren præcist var involveret i i selskaberne, og hvorledes han brugte banken i forbindelse med disse aktiviteter.
Banken blev ikke betrygget ved de forklaringer, som klageren gav. Banken var derfor berettiget til at begrænse klagerens brug af NemKontoen og ændre den til en basal indlånskonto.
Begrænsningen skete i overensstemmelse med punkt 12 i bankens generelle vilkår for privatkunder, hvor banken har adgang til at spærre en kundes adgang til Netbank og andres services og produkter, hvis kunden ikke fuldt ud giver banken de oplysninger, som banken er forpligtet til at indhente fra kunden i henhold til hvidvaskloven.
Klageren vil efter ændringerne fortsat have sin NemKonto og kan benytte denne.
Ifølge Ankenævnets praksis, må det som udgangspunkt være op til det enkelte pengeinstitut selv at afgøre, hvilke krav man af hensyn til overholdelse af hvidvaskloven om kundekendskabsproceduren må stille.
Klageren har ikke lidt noget tab som følge af opsigelsen af hans engagement, og har ikke dokumenteret et sådant. Klageren har fortsat sine ratepensioner i banken, ligesom han fortsat har sin NemKonto i banken og kan benytte denne.
Klagerens pensionsordninger var ikke omfattet af opsigelsen, da dette ville kunne betragtes som en ophævelse/udbetaling i utide med eventuelle afgiftsmæssige konsekvenser.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en NemKonto (grundkonto -566) og ratepensionskonti med tilhørende depoter. Konto -566 var tilknyttet et visa/dankort, og klageren havde adgang til netbank.
Klageren arbejdede som direktør i ni selskaber og var bestyrelsesmedlem i et tiende selskab. Alle selskaberne var direkte eller indirekte ejet af klagerens datter. Banken har oplyst, at klageren havde fuldmagt til en klientkonto og to driftskonti i banken i et af de ti selskaber.
Efter anmodning fra banken sendte klageren den 2. januar og den 25. januar 2021 uddybende oplysninger om sit virke i de ti selskaber.
Den 19. april 2021 opsagde banken kundeforholdet. Begrundelsen var, at banken fandt, at klagerens arbejde i de 10 selskaber var af ikke-ubetydelig karakter, og at hans ulønnede arbejde i selskaberne havde karakter af omgåelse. Banken henviste til sine Generelle vilkår for privatkunder, punkt 12.
Den 28. maj 2021 indvilligede banken i at lade klageren bibeholde sine ratepensionskonti samt NemKontoen, der dog skulle ændres fra en grundkonto til en basal indlånskonto med Konto-kik og et debetkort.
Banken har oplyst, at den ikke var betrygget i klagerens forklaringer om sin aktivitet i de ti selskaber.
En stillingtagen til sagen beror på, om banken var berettiget til at opsige kundeforholdet. I hvidvasklovens kapitel tre er det beskrevet, hvorledes virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.
Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation eller forklaringer. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag.
Ankenævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at bankens opsigelse af kundeforholdet med klageren var uberettiget, herunder også bankens ændring af klagerens grundkonto til en basal indlånskonto.
Der er ikke grundlag for at pålægge banken at refundere Private Banking gebyrer for 2019 – 2021. Der er heller ikke grundlag for at pålægge banken at betale tortgodtgørelse til klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.