Indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner på beværtning i udlandet. Mobiltelefon og betalingskort ikke bortkommet.
| Sagsnummer: | 220/2026 |
| Dato: | 26-06-2026 |
| Ankenævn: | Ankenævnets næstformand, Katrine Waagepetersen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - ubegrænset hæftelse Formandsafgørelse - Formandsafgørelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner på beværtning i udlandet. Mobiltelefon og betalingskort ikke bortkommet. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner på beværtning i udlandet. Mobiltelefon og betalingskort ikke bortkommet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han blandt andet havde en konto og et betalingskort -901.
Klageren havde på sin mobiltelefon oprettet betalingskort -901 i Apple Pay.
Klageren har oplyst, at han var på skiferie i udlandet, og at han den 3. februar 2026 var på en bar. Banken har oplyst, at klageren har oplyst, at han lagde telefonen på et bord i baren i en times tid.
Samme dag blev der med klagerens betalingskort -901, som var indrulleret i klagerens Apple Pay, foretaget tre transaktioner på i alt 2.369 EUR, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har oplyst, at der er tale om følgende transaktioner:
|
Dato |
Klokkeslæt |
Betalingsmodtager |
Beløb i EUR |
Beløb i DKK |
|
03.02.2026 |
22:24:16 |
Betalingsmodtager A |
240 |
1.810,51 |
|
03.02.2026 |
22:38:00 |
Betalingsmodtager A |
680 |
5.129,78 |
|
03.02.2026 |
23:05:04 |
Betalingsmodtager A |
1.449 |
10.930,95 |
Klageren har anført, at han samme aften konstaterede, at hans betalingskort var blevet misbrugt. Han reagerede prompte, og spærrede sit betalingskort.
Banken har oplyst, at de tre transaktioner blev bogført på klagerens konto den 5. februar 2026. Banken har anført, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98.
Klageren gjorde indsigelse mod betalingerne ved tro og love-erklæring af 5. februar 2026, hvoraf fremgår blandt andet:
”Udleverede oplysninger
…
Jeg har ikke udleveret oplysninger. Jeg har betalt 65 euro på en bar. Herefter er mit betalingskort på telefonen med kontaktløs funktion blevet misbrugt og der er foretaget betalinger på samme adresse uden min viden. Betalingerne er foretaget inden for omtrent en time med 240, 680 og 1.449 euro. Dette kan yderligere ses ved at tre hævninger på 2000, 1000 og 500 euro er blevet afvist, hvilket vidner om misbrug af kortet. Det er helt klart et ualmindeligt forbrugsmønster med transaktionerne. Jeg vedkender mig den første betaling og postering på 65 euro, men resten af beløbene er misbrugt i forhold til ovenstående. Jeg har vidner.
Kortspærring
…
Jeg ringede til Jyske Bank Hotline, som spærrede kortet imens telefonsamtalen var i gang.
…
Dato for kortspærring
…
3. februar 2026
Tidspunkt for kortspærring
…
23.59”
Banken har oplyst, at den afviste klagerens indsigelser den 6. februar 2026. Klageren gjorde indsigelse mod bankens afvisning. Banken afviste klagerens klage ved e-mail af den 6. og 9. marts 2026.
Banken har blandt andet fremlagt en prisliste fra betalingsmodtager A.
Parternes påstande
Den 17. marts 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank helt eller delvist skal tilbageføre ham 17.871,24 DKK.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført blandt andet, at hans betalingskort via kode eller Face ID blev misbrugt på en bar under en skiferie i udlandet fra den 3.-7. februar 2026.
Han betalte 65 EUR på baren tirsdag den 3. februar 2026 om aftenen. Herefter blev hans betalingskort på telefonen misbrugt. Hans konto blev forsøgt tømt. Der blev uden hans viden foretaget betalinger inden for omtrent en time på 240 EUR, 680 EUR og 1.449 EUR på samme adresse. Tre yderligere hævninger på 2.000 EUR, 1.000 EUR og 500 EUR blev afvist. Det vidner om kortmisbrug.
Han spærrede prompte sit betalingskort og kontaktede bankens hotline, da han opdagede misbruget samme aften. Han talte telefonisk med banken klokken 01:13 natten til onsdag den 4. februar. Han havde ligeledes kontakt til sin rådgiver. Han har vidner. Han kan ikke genkende de store posteringer. De er under ingen omstændigheder udtryk for et almindeligt forbrug i den tidsramme. Baren har oplyst, at den ikke har videomateriale.
Det kan ses på transaktionsmønsteret samt tidspunkterne for forsøgene, at kontoen blev forsøgt tømt. Hans kode må være blevet afluret og pengene hævet. Han har anmeldt sagen til politiet. Banken skal dække de betalinger, som han ikke kan vedkende sig eventuelt fratrukket en selvrisiko.
Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført blandt andet, at oprettelsen af klagerens betalingskort i Apple Pay er sket med stærk kundeautentifikation. Klagerens MitID er en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingsloven § 7, nr. 31 og opfylder ligeledes kravene til stærk kundeautentifikation, jf. § 7, nr. 30.
Betalingerne blev godkendt med stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Klageren har ikke sandsynliggjort, at der er tale om misbrug af hans betalingskort, idet klageren, jf. betalingslovens §§ 99 og 100, ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket misbrug af hans betalingskort via Apple Pay.
De tre betalinger, som klageren gør indsigelse mod, er gennemført i løbet af cirka en time, hvilket ikke kan karakteriseres som et usædvanligt betalingsmønster for et besøg på en natklub.
Ved misbrug forsøger svindleren typisk hurtigst muligt at gennemføre så mange betalinger som muligt, inden ejeren opdager, at betalingskortet eller telefonen er væk og spærrer betalingskortet.
Betalingernes størrelse, der ikke er unormale for besøg på en bar eller natklub, indikerer heller ikke i sig selv, at der er tale om misbrug.
Klagerens forklaring om, at han lod sin telefon ligge ubevogtet i en time på bardisken på den bar, han besøgte, forekommer efter bankens vurdering noget usandsynlig, idet de fleste mennesker løbende bruger eller logger på deres telefon.
Det forekommer atypisk i forhold til et misbrug, at en svindler skulle levere en telefon tilbage efter endt misbrug med risiko for at blive opdaget, ligesom en mobiltelefon vil kunne videresælges og indbringe et beløb for en tyv.
Det er bankens erfaring, at der ved misbrug af fysiske betalingskort ikke sker en tilbagelevering af betalingskortet efter endt misbrug, hvilket af de ovenfor anførte grunde så meget desto mindre må gælde for mobiltelefoner.
De betalinger, som klageren har godkendt, ligger i et prisleje, der svarer til varer, der fremgår af prislisten, hvorfor det må antages, at betalingerne dækker over varer købt i baren.
Det er bankens vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at der er tale om misbrug, hvorfor banken ikke er forpligtet til at dække betalingerne.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken blandt andet anført, at der er en sådan uenighed om det faktisk passerede, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Dette kan ikke ske for Ankenævnet, men må i givet fald finde sted ved domstolene, hvorfor sagen skal afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 3. oktober 2025 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han blandt andet havde en konto og et betalingskort -901, som var oprettet i Apple Pay på klagerens mobiltelefon.
Klageren har oplyst, at han var på skiferie i udlandet, og at han den 3. februar 2026 var på en bar.
Samme dag blev der med klagerens betalingskort -901 via Apple Pay foretaget tre transaktioner på i alt 2.369 EUR, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har oplyst, at han samme aften konstaterede, at hans betalingskort var blevet misbrugt. Han reagerede prompte, og spærrede sit betalingskort. Klageren foretog endvidere politianmeldelse.
Banken har anført, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne er korrekt registrerede og bogførte.
Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingsloven § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmis-brug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.