Spørgsmål om ansvar for manglende udbetaling af gruppelivsforsikring.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede er erstatningsansvarlig for, at en gruppelivsforsikring ikke blev udbetalt i forbindelse med, at klageren i 1994 blev tilkendt mellemste førtidspension.

Sagens omstændigheder.

I december 1991 oprettede klageren hos indklagede en kapitalpensionskonto, hvorpå der månedligt skulle indbetales 200 kr.

I tilknytning til kapitalpensionen underskrev klageren den 19. december 1991 en anmodning om optagelse i indklagedes gruppelivsforsikring, der var tegnet i et forsikringsselskab, og som blev administreret af Forenede Gruppeliv. Af anmodningen fremgår ved afkrydsning klagerens helbredsoplysninger, og at klageren ønskede en gruppelivsforsikring med grunddækning. Anmodningen bærer indklagedes kvittering for modtagelse samme dato. Af anmodningen fremgår i øvrigt bl.a.:

"Udbetaling ved dødsfald sker igennem den kontoførende afdeling. Udbetaling ved 2/3 invaliditet sker til kapitalpensionskontoen i [indklagede].Præmiebetaling trækkes automatisk på kapitalpensionskontoen i [indklagede]."

Af betingelserne for forsikringen fremgår bl.a.:

"Indtrædelse

… Forsikringen træder i kraft, når helbredserklæring er afleveret i [indklagede] under forudsætning af Forenede Gruppelivs accept af helbredsoplysningerne.

…Udbetaling ved invaliditetSåfremt De mister 2/3 af erhvervsevnen på grund af sygdom eller ulykkestilfælde udbetales en invalidesum.

…Forsikringssum ved invaliditetSåfremt De tilkendes offentlig pension på grundlag af mindst 2/3 invaliditet (mellemste eller højeste førtidspension efter lov om socialpension), udbetales en invalidesum på 50% af den valgte dødsfaldsdækning.

…Præmie- og skatteforholdDeres præmie til forsikringen trækkes pr. 1/1 og 1/7 fra kapitalpensionskontoen. Præmien skal ikke medregnes i Deres selvangivelse, hverken som indkomst eller fradrag.…

Afgift ved udbetaling Ved udbetaling af dødsfaldssum fratrækkes en afgift på 40% til Staten. Ved udbetaling af invalidesum overføres beløbet til kapitalpensionskontoen uden afgift (jfr. Pensionsbeskatningslovens § 41).…

Forsikringsdækningens ophør…

Der skal i alle tilfælde betales præmie indtil dækningen ophører. Ved ophør vil der ikke blive ydet refusion af erlagt præmie, hverken helt eller delvist."

Ifølge Forenede Gruppelivs registreringer blev klagerens helbredsoplysninger accepteret den 23. december 1991.

I februar 1993 ophørte klagerens månedlige indbetalinger på kapitalpensionskontoen, og 600 kr. blev tilbageført på grund af manglende dækning.

På forespørgsel fra klagerens advokat meddelte indklagede ved skrivelse af 23. september 1993, at kapitalpensionen kunne udbetales ved invaliditet, der berettiger til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension. Ved opgørelsen ville der blive fratrukket realrenteafgift og 40 % afgift til staten.

Den 19. januar 1994 blev kapitalpensionskontoen opgjort, idet der blev afregnet i alt 1.076 kr. i afgifter og udbetalt 1.555,32 kr.

Den 10. februar 1994 blev klageren tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra den 1. marts 1993.

I sommeren 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede om forsikringen. Indklagede meddelte, at klageren ikke var berettiget til at få udbetalt noget beløb.

Parternes påstande.

Den 3. juli 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede som følge af fejl og mangelfuld rådgivning er ansvarlig for manglende udbetaling af forsikringen.

I begyndelsen af 1993 søgte han om førtidspension på grund af en skade, som han havde pådraget sig ved en ulykke. Indklagede, der var bekendt hermed, burde have orienteret ham om, at han var berettiget til udbetaling af forsikringen. Det er hans opfattelse, at han kunne have fået udbetalt invalidesum, invaliderente og erstatning til sine børn.

Det fremgår af anmodningen om optagelse i gruppeforsikringen, at forsikringspræmien blev trukket automatisk på kapitalpensionskontoen. De månedlige indbetalinger på kapitalpensionskontoen blev også overført automatisk. Han kontrollerede ikke, at præmien faktisk blev betalt, idet han var i god tro om, at dette var indklagedes ansvar og forpligtelse. Såfremt præmien skulle betales særskilt, burde indklagede have rykket for betalingen med henblik på at undgå ophævelse af forsikringen.

Med indbetalingerne på 200 kr. pr. måned var der tilstrækkelige midler til betaling af forsikringspræmien.

Han anser det også for en mulighed, at der slet ikke skulle betales præmie. Forsikringen kunne således være et gratis gode, som indklagede havde etableret med henblik på at erhverve kunder.

Som rådgiver og administrator var det indklagedes pligt at påse, at forsikringen blev korrekt registreret, og at præmien blev betalt ved træk på kapitalpensionskontoen som aftalt. Han har som en selvfølge stolet på indklagedes dispositioner.

Det bestrides, at hans krav er forældet. Han blev først opmærksom på forsikringsdækningen i forbindelse med en gennemgang af sine papirer i 2002.

Det bør ikke komme ham til skade, at indklagede ikke rettidigt indberettede forsikringsbegivenheden til Forenede Gruppeliv. Han har ved flere lejligheder spurgt til forsikringen, men indklagede har affærdiget ham med, at der ikke var nogen forsikringsordning.

Ifølge Forenede Gruppeliv er forsikringen fortsat registreret som værende i kraft.

Indklagede har anført, at det må konstateres, at klageren indleverede en forsikringsanmodning den 19. december 1991, og at Forenede Gruppeliv den 23. december 1991 vurderede oplysningerne som tilfredsstillende. Man er ikke i besiddelse af andre oplysninger og/eller materiale om en af klageren tegnet gruppelivsforsikring, men kan i dag blot konstatere, at man aldrig har registreret, at klageren havde en gruppelivsforsikring, ligesom klageren aldrig har betalt præmie herfor.

Den omhandlede type gruppelivsforsikring omfatter forsikringsdækning ved død og ved 2/3 varig invaliditet, men ikke invaliderente. I 1994 udgjorde forsikringssummen ved 2/3 varig invaliditet 153.500 kr., hvoraf der dog skulle betales 40 % i afgift til staten. Indklagede har aldrig formidlet forsikringer, hvor der udbetales erstatning til forsikringstagers børn.

Anmeldelse af en dækningsberettiget skade sker via indklagede. Forenede Gruppeliv behandler skadesanmeldelser og anmodninger om udbetaling ved tab af erhvervsevne og dødsfald. Forsikringsdækningen er betinget af, at kunden betaler en særskilt præmie for forsikringen. Forsikringen er ikke et tillæg til kapitalpensionskontoen, der er uden omkostninger.

Kapitalpensionskontoen blev opgjort efter klagerens anmodning den 19. januar 1994.

Indklagede hørte herefter ikke fra klageren eller dennes advokat før i sommeren 2002, hvor klageren for første gang anførte, at han mente, at han var berettiget til udbetaling af en forsikringssum, da han var af den opfattelse, at han havde tegnet en gruppelivsforsikring.

Et eventuelt erstatningskrav som følge af en mulig manglende registrering af en forsikring og automatisk debitering af præmie er forældet i medfør af § 1 i 1908-loven om forældelse af visse fordringer.

Klageren har udvist passivitet, idet han først otte år efter, at kapitalpensionen var opgjort, tilkendegav, at han var af den opfattelse, at han havde en forsikring.

Man er ikke forpligtet til at opbevare oplysninger og materiale vedrørende klagerens kapitalpension, som udgik den 19. januar 1994.

Forenede Gruppeliv har ikke som anført af klageren bekræftet, at forsikringen stadig er i kraft.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren gør til støtte for sit erstatningskrav gældende, at indklagede har begået fejl i forbindelse med administrationen af klagerens gruppelivsforsikring i 1991-93, og at indklagede har undladt at opfylde sin forpligtelse til at orientere om forsikringsdækningen i forbindelse med, at han i 1993 søgte om førtidspension, og i forbindelse med ophævelsen af kapitalpensionskontoen i januar 1994. Kravet må derfor anses for omfattet af den 5-årige forældelse efter forældelsesloven af 1908, jf. dennes § 1, stk. 1, nr. 1, litra e.

Forældelsesfristen må regnes senest fra den 10. februar 1994, hvor klageren fik meddelelse om, at han blev tilkendt mellemste førtidspension, idet klageren ikke i tiden herefter kan anses for at have været i utilregnelig uvidenhed om sit krav, jf. lovens § 3.

Klagerens mulige erstatningskrav mod indklagede er derfor forældet.

Allerede som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.