Investeringsrådgivning.

Sagsnummer:240/1988
Dato:09-03-1989
Ankenævn:Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Rådgivning - investering
Ledetekst:Investeringsrådgivning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I december 1986 henvendte klageren sig i indklagedes Ringe afdeling med henblik på investering af en kapital på ca. 200.000 kr. Den 18. september 1986 oprettede hun en investeringskonto i afdelingen og købte herefter nom. 40.000 kr. investeringsbeviser i indklagedes Invest afdeling 4 og nom. 50.000 kr. investeringsbeviser i Spar Invest Nordic. I juni og oktober måned 1987 købte klageren yderliger nom. 90.000 kr. i indklagedes Invest afdeling 6 og 8. Den samlede købesum for de nævnte investeringsbeviser udgjorde 210.800 kr.

I Januar 1988 henvendte klageren sig i afdelingen og anmodede om at få afhændet investeringsbeviserne. Ved salget androg investeringsbeviserne samlede kursværdi 171.600 kr.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hende det tab, hun har lidt som følge af de foretagne investeringer. Klageren har opgjort dette tab til 43.130,74 kr., som udgør differencen mellem købs- og salgskurs med tillæg af afholdte omkostninger.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for den nedlagte påstand har klageren anført, at hun ved henvendelsen i afdelingen i slutningen af 1986 aftalte, at hendes formue på 200.000 kr. skulle anbringes så sikkert som muligt, og at det ikke var en betingelse, at formuen gav afkast, men blot at anbringelsen ikke ville medføre tab.

En medarbejder i afdelingen henvendte sig telefonisk til klageren og anbefalede køb af investeringsbeviser. Hun ville, hvis dette råd ikke var blevet givet, have indsat beløbet på en anfordringskonto.

Endvidere har indklagede ikke rådet klageren til at se tiden an med hensyn til salg af investeringsbeviserne.

Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at det var et ønske fra klagerens side, at investeringen ikke måtte give noget løbende afkast, idet det ville få uheldige konsekvenser for beregningen og udbetalingen af visse sociale ydelser, som tilkom hende.

Ved det helt uforudsete kursfald i slutningen af oktober 1987 faldt også investeringsbeviserne, og da klageren henvendte sig i afdelingen i begyndelsen af januar 1988, blev hun rådet til at se tiden an med hensyn til salg, da det var afdelingens overbevisning, at kurserne ville stige igen, og da investeringen burde betragtes mere langsigtet. Ved salg af investeringsbeviserne i eksempelvis midten af december 1988 ville den samlede kursværdi have andraget 209.000 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Det finder ikke godtgjort, at indklagedes medarbejdere i forbindelse med rådgivningen af klageren har begået fejl, som kan pådrage indklagede erstatningsansvar.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.