Spørgsmål om hæftelse for korttransaktioner, der blev gennemført henholdsvis ved godkendelse med MitID og ved betaling med et virtuelt kort via Apple Pay.
| Sagsnummer: | 201/2026 |
| Dato: | 12-08-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Iben Leisner, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for korttransaktioner, der blev gennemført henholdsvis ved godkendelse med MitID og ved betaling med et virtuelt kort via Apple Pay. |
| Indklagede: | Nykredit Bank/Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for korttransaktioner, der blev gennemført henholdsvis ved godkendelse med MitID og som betalinger med et virtuelt kort via Apple Pay.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank/ Spar Nord Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -9018.
Den 2. marts 2026 blev der gennemført seks kortbetalinger på i alt 35.056 kr. med klagerens betalingskort -9018, som klageren ikke kan vedkende sig. Der var tale om følgende korttransaktioner:
|
Dato og klokkeslæt |
Forretning |
Beløb |
Godkendelse |
|
02-03-2026 kl. 12:19:31 |
Pengeoverførselsvirksomhed T |
4.999 kr. |
MitID |
|
02-03-2026 kl. 12:22:05 |
Pengeoverførselsvirksomhed T |
2.499 kr. |
MitID |
|
02-03-2026 kl. 12:28:13 |
Pengeoverførselsvirksomhed R |
5.014 kr. |
Apple Pay |
|
02-03-2026 kl. 12:42:05 |
Pengeoverførselsvirksomhed R |
9.614 kr. |
Apple Pay |
|
02-03-2026 kl. 12:55:37 |
Pengeoverførselsvirksomhed R |
9.716 kr. |
Apple Pay |
|
02-03-2026 kl. 13:04:05 |
Pengeoverførselsvirksomhed R |
3.214 kr. |
Apple Pay |
Klageren har oplyst, at hendes betalingskort blev spærret af banken den 2. marts 2026.
Banken har anført, at de to kortbetalinger til pengeoverførselsvirksomhed T blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -9298, der blev installeret på klagerens telefon den 22. november 2022. Banken har fremlagt en udskrift fra Nets med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingerne. Af teksten fremgår:
”Betal 4999,00 DKK til [pengeoverførselsvirksomhed T] send fra kort xx9018”
og
”Betal 2499,00 DKK til [pengeoverførselsvirksomhed T] send fra kort xx9018”
Banken har fremlagt udskrifter fra sit system og fra Nets og har anført, at det fremgår heraf, at de fire kortbetalinger til pengeoverførselsvirksomhed R blev godkendt med en virtuel kopi af klagerens betalingskort -9018 via Apple Pay fra klagerens telefon, som var den enhed, som klageren sædvanligvis anvendte.
Ved en tro- og loveerklæring af 3. marts 2026 gjorde klageren indsigelse mod betalingerne og oplyste, at hun hverken havde deltaget i eller godkendt betalingerne. Hun oplyste endvidere, at hun sidst havde brugt kortet den 2. marts 2026 kl. 07:03, da hun havde sendt penge til sin mor i udlandet via Apple Pay ved anvendelse af pengeoverførselsvirksomhed R. Hun oplyste følgende om hændelsesforløbet:
”Yesterday morning, someone called me at this number [+45 …] and told me it’s from PayPal and she asked me if I do some transaction this morning. I said no then she transferred me to her colleague name [J… Z…] and he told me that he is from PayPal security server. And he has asked me if I did some transaction from [pengeoverførselsvirksomhed T] and money transfer I said no, but I told him I did this morning to send money to my mother in Philippines through [pengeoverførselsvirksomhed R] he told me there’s some hackers try to access to my account and get some money from me. And for him to help me, he asked me to download the Google meet so he could access to see my screen (share screen) so he could lead me what right to do to stop those hackers. He asked me many times to go to different money transfer like [pengeoverførselsvirksomhed T og pengeoverførselsvirksomhed R] they told me the names of the hackers and the amount they tried to get to my account and keep me send money to those person. I asked him why he said this is the way he could help me to stop those hackers and the money will never get deducted to my account it will only be reserved and put it back to my account as soon as possible He stopped those hackers. It kept going like 6 and more times the transaction I told him I didn’t feel right with this he just told me that this is the way that he could help me. I just need to go along until my bank block my account and he couldn’t do me do more he keep trying, but the process cannot be access because my account is blocked. I told him I want to call my bank and tell what happened what he asked me to do it. He told me no don’t tell my bank what happened because my bank will never unblock my account. If I told my bank, I will never get my money back he told me just call my bank and tell them just unblock my bank so we can do more transaction and stop those hacker to use my information and get my money to my bank account. He also asked me if I have my driver license, passport, residence card permit with me I told him no I don’t have it.”
Den 4. marts 2026 afviste banken klagerens indsigelse med henvisning til, at der var tale om autoriserede transaktioner.
I en e-mail af 5. marts 2026 til banken gjorde klageren indsigelse mod bankens afgørelse og anførte blandt andet:
”I’m [klagerens navn] got scammed last Monday 02/03/2026. I feel so sad to what happened to me and to your decision. I didn’t agree on it. Those Hackers or scammers got me into possession and let me to do what they want I was not aware that there is kind of people and doing. They scared me that somebody got my information and access to my account. I am so down and I’m still in shock what happened till now I got manipulated. I am a victim here!!! And I am devastated that my account got blocked when it’s almost empty my account … it’s to late! I even messaged my bank that Alt skal spærres og jeg kontakter i morgen og er blevet hacket …”
Den 9. marts 2026 fastholdt banken sin afvisning af klagerens indsigelse.
Den 16. marts 2026 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyste klageren blandt andet, at svindleren havde ringet til hende, mens hun var på arbejde samt:
”…. and that day when the scammer called me, I was in [sted] I didn’t even had a chance to eat for the reason those bad people took my time to manipulate me to get my money and they even using me to approved all the transactions in my bank.
… Hoping that Spar Nord can help me and save my savings. But no I didn’t get any security protection from Spar Nord and just told me it because I am the one who approved it in my MitID. Yes! It all true! it was all me but I was under pressure of those professionals scammers leading me what to do so they can help me to stop those scammers. But sad for me I didn’t know that they are the one who wants to stole my money in my account.”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nykredit Bank / Spar Nord Bank skal tilbageføre 35.056 kr. til hende.
Nykredit Bank / Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun blev udsat for svindel den 2. marts 2026, mens hun var på arbejde, hvor hun blev kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra PayPal Security.
Hun blev udsat for et ekstremt psykologisk pres og sofistikeret manipulation. Svindleren overbeviste hende om, at hendes konto var ved at blive kompromitteret, og at hun skulle handle for at sikre sine penge og flytte dem i sikkerhed.
Ved at anvende Google Meet til skærmdeling præsenterede svindleren falske data om hendes penge for at fremkalde panik. Hun handlede ud fra den overbevisning, at hun beskyttede sine penge med vejledning af en ekspert og vidste ikke, at hun godkendte overførsler til tredjemand.
Den 2. marts 2026 kl. 13:35 afsluttede svindleren opkaldet, fordi hendes konto var blevet spærret af bankens automatiserede systemer. Hun forsøgte straks herefter at kontakte bankens nødtelefon, men endte i en telefonkø og kunne ikke komme igennem til en medarbejder. Mens hun ventede, sendte hun en SMS til banken, hvori hun skrev, at alt skulle blokeres, da hun var blevet hacket, og at hun ville kontakte banken dagen efter. Efter at have ventet i telefonkøen fra kl. 13:36 til kl. 15:20, kom hun endelig igennem til en medarbejder, som hun bad om at stoppe de seks korttransaktioner på i alt 35.056 kr., som hun ikke kunne vedkende sig, og som stod som reserveret i hendes bankapp.
Medarbejderen gav udtryk for, at banken ville stoppe disse transaktioner. Banken har imidlertid undladt at stoppe transaktionerne.
Banken har afvist hendes krav om tilbageførsel under henvisning til betalingsloven og har anført, at hun selv har autoriseret transaktionerne. Hun er uenig i dette, da hendes samtykke blev opnået gennem professionel kriminel manipulation (Social Engineering) i en stresset situation, hvor hun blev vildledt om transaktionernes karakter.
Da hun ringede til bankens nødtelefon, undlod banken at besvare hendes nødopkald hurtigt og undlod at stoppe transaktionerne, mens de stadig var ”reserveret”, og banken har herved udvist manglende due diligence og passiv uagtsomhed.
Hun har handlet i god tro og gjort, hvad der var muligt for at stoppe tyveriet, mens det udviklede sig. Banken bør derfor holdes ansvarlig for tabet, især for de transaktioner, som den undlod at stoppe efter at være blevet underrettet om svindlen.
Hun kom oprindelig til Danmark som au pair i 2019, og hun mødte her sin tidligere ægtefælle, som hun fik en datter med. I 2023 blev hun skilt, og hun bor nu alene med sin datter i en mindre lejlighed. Selv om hun ikke har en høj løn, havde hun sparet nogle penge op blandt andet til at rejse for sammen med sin datter, men hun mistede næsten alle sine penge, da hun blev udsat for svindlen den 2. marts 2026. Hun havde inden svindlen 39.447,52 kr. stående på sin konto i banken, og efter at hun blev svindlet for 35.056 kr., var der alene 4.391,52 kr. tilbage.
Nykredit Bank / Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv har autoriseret betalingerne.
Betalingerne er korrekt registreret og bogført og er ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1.
Betalingerne blev foretaget med stærk kundeautentifikation henholdsvis ved godkendelse med MitID og via Apple Pay, jf. betalingslovens § 128.
Betalingerne til pengeoverførselsvirksomhed T blev godkendt fra en MitID-app med serienummer -9298, som er den MitID-app, som klageren almindeligvis anvender til at godkende betalinger. Et serienummer er unikt og kan kun være installeret på en enhed.
Godkendelsesprocessen ved godkendelse af en betaling med MitID sker ved, at man fysisk skal swipe ”godkend” i MitID-appen på den enhed (telefon), hvor der over ”swipe godkend” fremgår både det faktiske beløb og den faktiske modtager af betalingen. Ved de omtvistede transaktioner fremgik følgende tekst: ”Betal 4999,00 DKK til [pengeoverførselsvirksomhed T] send fra kort xx9018” og ”Betal 2499,00 DKK til [pengeoverførselsvirksomhed T] send fra kort xx9018”.
Betalingerne til pengeoverførselsvirksomhed R blev foretaget fra klagerens enhed via Apple Pay på den enhed, som klageren sædvanligvis anvender. Det fremgår af de tekniske beviser i bankens systemer, at betalingerne blev godkendt fra klagerens egen Apple Pay-Wallet tilknyttet kort -9018. Under svindelprocessen blev der på intet tidspunkt oprettet en ny Apple Pay-Wallet tilknyttet klagerens kontodetaljer, og svindleren har derfor ikke haft fjernadgang til klagerens wallet.
Godkendelsesprocessen ved godkendelse af en betaling med Apple Pay kræver, at brugeren aktivt godkender transaktionen ved at låse [wallet på] den tilknyttede enhed op med Face ID eller adgangskode og herefter dobbeltklikker på enhedens sideknap for at fuldføre betalingen. Det er ikke muligt at gennemføre en betaling med Apple Pay, medmindre den anvendte enhed er tilknyttet det samme Apple ID, eller betalingen iværksættes fra den enhed, hvor den pågældende Apple Pay-Wallet er registreret.
Der er i øvrigt ikke noget der tyder på, at der skulle have været tale om tredjemandsmisbrug. Der blev ikke under svindlen oprettet en ny Apple Pay-Wallet.
Klageren har endvidere i sin skriftlige redegørelse til banken selv tilkendegivet at have foretaget betalingerne om end efter instruktion fra tredjemand.
Der er tale om, at klageren ved betalingerne med Apple Pay selv har initieret og samtykket til transaktionerne. De omtvistede betalinger blev således gennemført med klagerens autorisation. Der foreligger derfor ikke et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingsloven § 100, hvorfor klageren hæfter fuldt for hele beløbet.
Denne vurdering er desuden i overensstemmelse med Ankenævnets praksis, se sagerne 4/2024, 74/2024, 9/2025 og 355/2025.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer for en gennemgang af hele forløbet, hvilket ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank / Spar Nord Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -9018.
Den 2. marts 2026 blev der gennemført to kortbetalinger til en pengeoverførselsvirksomhed T og fire kortbetalinger til en pengeoverførselsvirksomhed R på i alt 35.056 kr. med klagerens betalingskort -9018, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at de to kortbetalinger til pengeoverførselsvirksomhed T blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -9298, der blev installeret på klagerens telefon den 22. november 2022. Banken har endvidere anført, at de fire kortbetalinger til pengeoverførselsvirksomhed R blev godkendt med stærk kundeautentifikation med en virtuel kopi af klagerens betalingskort -9018 via Apple Pay fra klagerens telefon, som var den enhed, klageren sædvanligvis anvendte.
Klageren har oplyst, at hun blev ringet op af en svindler, der udgav sig for at være fra Pay Pal Security. Svindleren overbeviste hende om, at hendes konto var ved at blive kompromitteret, og at hun skulle handle for at sikre sine penge og flytte dem i sikkerhed. Ved at anvende Google Meet til skærmdeling præsenterede svindleren falske data om hendes penge for at fremkalde panik.
Klageren har anført, at hun blev udsat for et ekstremt psykologisk pres og sofistikeret manipulation. Hun handlede ud fra den overbevisning, at hun beskyttede sine penge med vejledning af en ekspert og vidste ikke, at hun godkendte overførsler til tredjemand. Hendes ”samtykke” til korttransaktionerne blev opnået gennem professionel kriminel manipulation (Social Engineering) i en stresset situation, hvor hun blev vildledt om transaktionernes karakter.
Klageren gjorde over for banken indsigelse mod de seks kortbetalinger på i alt 35.056 kr. Banken afviste klagerens indsigelse og anførte, at klageren selv hæftede for kortbetalingerne.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at det ikke var muligt for banken at tilbageføre eller annullere transaktionerne, efter de var godkendt, uanset tidspunktet for den efterfølgende spærring af betalingskortet og debitering af beløbene på klagerens konto.
Tre medlemmer – Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge og Iben Leisner – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog kortbetalingerne, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede transaktioner.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 27.056 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.