Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fuldmagt, afvisning.

Sagsnummer: 171 /1988
Dato: 09-06-1989
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Lars Pedersen
Klageemne: Afvisning - kundeforhold § 2, stk. 3
Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Ledetekst: Fuldmagt, afvisning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved klageskema af 11. november 1988 nedlagde klageren påstand om, at indklagede tilpligtes at meddele ham oplysninger om en fuldmagt udstedt af hans moder til hans søster vedrørende administration af moderens engagement med indklagede.

Ved skrivelse af 22. november 1988 afviste Ankenævnets sekretariat den indgivne klage under henvisning til, at klageren i sagens anledning efter det foreliggende hverken har haft et kundeforhold til indklagede eller en fuldmagt fra sin moder som kontohaver samt til, at klagen ikke vedrører en formueretlig tvist.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 1. maj 1989 begæret indbragt for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger:

Af de af sekretariatet anførte grunde tiltrædes det, at Ankenævnet ikke kan behandle den indgivne klage.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.