| Sagsnummer: | 336/2017 |
| Dato: | 26-06-2018 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Sønder-bæk, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist |
| Klageemne: | Udlån - hæftelse Kreditaftaleloven - trepartsforhold |
| Ledetekst: | Indsigelse mod personlig hæftelse for et lån i et finansieringsselskab til finansiering af et erhvervskøb foretaget af et anpartsselskab hos en forhandler. |
| Indklagede: | Resurs Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelse mod personlig hæftelse for et lån i et finansieringsselskab til finansiering af et erhvervskøb foretaget af et anpartsselskab hos en forhandler.
Sagens omstændigheder
Klageren var direktør i et anpartsselskab S, der den 20. juli 2013 købte en massagestol på et marked af en forhandler, F, der formidlede lånefinansiering af købet via Dan-Aktiv (nu Resurs Bank).
Af en faktura af 20. juli 2013 fra F til S fremgik, at S købte en massagestol af F for 33.125 kr. inkl. moms. Det var anført, at leveringsdatoen var den 21. juli 2013, og at betalingsform var ”DanAktiv A/S”. Endvidere var der anført et mobilnummer og en mailadresse til køber.
Banken har fremlagt et udsnit af ansøgningsoplysninger af 20. juli 2013, hvoraf fremgik, at varens pris var 33.125 kr., at lånebeløbet var 33.125 kr., og at det totale kreditbeløb var 43.633 kr. Endvidere fremgik klagerens navn, adresse og cpr-nummer samt det samme telefonnummer, som var anført i fakturaen, og et andet arbejdstelefonnummer. Yderligere fremgik en mailadresse, der var en anden end den mailadresse, der var anført i fakturaen. Det var anført, at klageren var lønmodtager i S, og at hans månedlige indtægt før skat var 65.000 kr. og 40.000 kr. efter skat.
Af en låneaftale af 21. juli 2013 indgået mellem klageren personligt med angivelse af klagerens navn og cpr-nummer og Dan-Aktiv fremgik, at der var tale om et forbrugslån på i alt 43.633 kr. Lånet skulle afvikles med en fast månedlig betaling på 607 kr., og renten var 0,50 % pr. måned, der blev tilskrevet månedligt bagud. Inden klagerens underskrift var følgende anført: ”Ved sin underskrift erklærer låntager at have læst lånebestemmelserne og at være forpligtet som låntager på lånet.”.
Af låneaftalen fremgik endvidere blandt andet:
”…
11. Hvis den finansierede vare ikke leveres eller kun leveres delvis eller ikke er i overensstemmelse med aftalen om levering deraf, har låntager ret til at tage retsmidler i anvendelse mod Dan-Aktiv, såfremt låntager ikke fra leverandøren har opnået den fyldestgørelse, som vedkommende har krav på ifølge lovgivningen eller aftalen om levering af varer eller tjenesteydelser. Låntagers mulighed for fyldestgørelse hos Dan-Aktiv er begrænset til størrelsen af kreditten på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.
..,
15. Lånebeløbet udbetales til den forretning, der har solgt de varer, der er finansieret med dette lån. Beløbet vil normalt være til rådighed til finansiering af køb, umiddelbart efter Dan-Aktiv A/S har godkendt din ansøgning og du har skrevet under på kontrakten hos forhandleren. Der kan dog i sjældne tilfælde gå længere tid.
…”
Lånebeløbet blev herefter overført fra Dan-Aktiv til F som betaling for den finansierede vare.
I 2015 fusionerede Dan Aktiv med Resurs Bank, der overtog samtlige rettigheder og forpligtelser fra Dan- Aktiv.
Den 2. marts 2016 blev der afsagt konkursdekret over S.
Efter S’s konkurs kontaktede banken klageren telefonisk og rykkede for betaling på låneaftalen. Den 12. april 2016 betalte klageren den månedlige ydelse på 607 kr. til banken som en manuel betaling med sit Visa/dankort.
Efterfølgende bestred klageren, at han hæftede personligt for lånet og henviste i stedet banken til at rejse kravet over for S under konkurs.
I foråret 2017 udtog banken stævning mod klageren med påstand om, at han skulle betale en hovedstol inkl. renter på 25.256,70 kr. samt rykkergebyrer og inkassoomkostninger.
Klageren påstod frifindelse og bad retten om at henvise sagen til Pengeinstitutankenævnet.
Den 4. oktober 2017 hævede retten sagen og henviste den til behandling i Ankenævnet.
Banken har under sagens behandling i Ankenævnet pr. kulance nedskrevet gælden med rykkergebyrer og inkassoomkostninger på i alt 3.450 kr., og sagen vedrører herefter alene spørgsmålet om klagerens personlige hæftelse for restgælden på låneaftalen.
Parternes påstande
Den 24. oktober 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Resurs Bank skal frafalde sit krav mod ham personligt i henhold til låneaftalen og anerkende, at rette debitor på låneaftalen er S, der er gået konkurs. Banken skal endvidere tilbagebetale den ydelse på lånet på 607 kr., som han betalte til banken efter S’s konkurs.
Resurs Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han ikke er rette debitor på lånet. Det var S, der købte massagestolen og lånefinansierede købet hos Dan-Aktiv. Han underskrev udelukkende låneaftalen som daværende direktør i S.
Dan-Aktiv havde et fast samarbejde med F om formidling af kreditaftaler, og F anviste Dan-Aktiv som kreditgiver.
F leverede oplysningerne til Dan-Aktiv - de blev ikke leveret af ham. De oplysninger om hans indkomstforhold og kontaktoplysninger, som Dan-Aktiv hævder at have modtaget, hidrører ikke fra ham.
Lånebeløbet er identisk med fakturaen fra F, der er udstedt til S.
Dan-Aktiv var vidende om, at lånet blev etableret til betaling for en handlet vare, idet dette var anført i låneansøgningen.
Der var på intet tidspunkt nogen direkte kontakt mellem Dan-Aktiv og ham eller S, hverken mundtligt, telefonisk eller skriftligt. Dan-Aktiv leverede lånedokumenterne til F - disse blev ikke leveret direkte fra Dan-Aktiv til ham.
F leverede de underskrevne dokumenter til Dan-Aktiv – disse blev ikke indsendt af ham. Det var således F, der håndterede alle dokumenter og havde kendskab til alle forhold vedrørende købet og lånets etablering.
Låneaftalen var uoverskuelig, idet det ikke var fremhævet klart og tydeligt, at han hæftede personligt for lånet.
Dan-Aktiv udbetalte lånebeløbet direkte til F udenom ham.
F begik fejl i låneansøgningen ved at udvirke et forbrugslån og indsætte en personlig hæftelse i et låneforhold, som vedrørte et erhvervsmæssigt salg til et anpartsselskab. Han er ikke ansvarlig for disse fejl. Derimod er banken nærmest til at bære ansvaret herfor som følge af Dan-Aktiv og F’s mangelfulde låneprocedure.
Der var tale om, at F gjorde mere end blot at formidle en kontakt til Dan-Aktiv. F handlede på vegne af Dan-Aktiv, som dennes mellemmand, under hele etableringen af gældsforholdet. Dan-Aktiv og dermed banken rammes af sin mellemmands onde tro i forhold til etablering af den finansiering, som medførte, at mellemmanden kunne gennemføre et salg af sin egen vare.
F forpligtede Dan-Aktiv til at yde lån ved et selskabs køb hos F. Dan-Aktiv kan ikke undslå sig denne forpligtelse, idet Dan-Aktiv lod sin mellemmand varetage mere end blot kontaktformidling. F handlede som fuldmægtig for Dan-Aktiv, nu Resurs Bank. Banken er derfor forpligtet til at anerkende, at rette debitor er S.
Samtlige ydelser på lånet blev betalt af S, indtil der blev afsagt konkursdekret over S. Banken har pligt til at returnere ydelsen på 607 kr., som han personligt betalte til banken efter S’s konkurs, da han ikke er rette debitor på lånet, og da han ikke hæfter for S, der er under konkurs.
Resurs Bank har anført, at klageren hæfter personligt for lånet.
F forhandlede massagestole m.v., og Dan-Aktiv (nu banken) havde indgået en aftale med F om finansiering af forbrugerkøb hos F, jf. kreditaftalelovens § 4, nr. 15, litra b. Banken finansierede alene forbrugerkøb og ikke erhvervskøb.
F formidlede kontakten mellem Dan-Aktiv og klageren, men var ikke part i låneaftalen, og der var ikke et fuldmagtsforhold mellem Dan-Aktiv og F. Dan-Aktiv havde heller ikke købt en fordring eller en faktura af F i forbindelse med klagerens finansiering. Dan-Aktiv var ikke part i forholdet mellem F og klageren, hvorfor F ikke meddelte Dan-Aktiv, hvad der præcist var finansieret, eller hvem F havde udstedt fakturaen til.
Det fremgik klart af låneaftalen, at klageren hæftede personligt for det optagne lån, og klageren accepterede ved sin underskrift af aftalen at være forpligtet som låntager.
Klageren afgav endvidere en række oplysninger om sin private økonomi i låneansøgningen. Disse oplysninger ville ikke have været relevante, hvis klageren ikke skulle hæfte personligt for lånet. Klageren oplyste i den forbindelse ikke, at han ønskede, at låneaftalen skulle indgås med S.
Dan-Aktiv var uvidende om, at fakturaen var udstedt til S, idet Dan-Aktiv hverken generelt eller i denne sag bad om at få en kopi af købsfakturaen på den finansierede vare, da Dan-Aktiv ikke var part i det køberetlige forhold mellem sælger og køber.
Det var klageren, der ensidigt og uden at informere Dan-Aktiv herom valgte, at der ikke skulle være overensstemmelse mellem køber på fakturaen og debitor på låneaftalen. Det var klagerens eget valg at lade et køb i sin virksomhed finansiere med et privat lån.
Banken har ikke mulighed for at se, hvem der betalte ydelserne på lånet. Dette har imidlertid ikke betydning for, hvem der indgik låneaftalen, da dette må afgøres på baggrund af omstændighederne ved lånets optagelse og ikke i forbindelse med de efterfølgende betalinger. Selv om S efterfølgende skulle have betalt et eller flere afdrag på lånet, ville dette ikke medføre et skyldnerskifte.
Klageren personligt har efter S’s konkurs betalt en ydelse på lånet. Dette bestyrker, at klageren har set sig som forpligtet af låneaftalen.
Klageren har anført, at F fabrikerede ansøgningen uden klagerens medvirken. Dette forhold kan alene vurderes efter en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. I den sammenhæng må ligeledes afdækkes nogle afledte spørgsmål som eksempelvis, hvor den finansierede vare faktisk har været brugt, og hvor varen står nu. Det er dog ikke nødvendigt at foretage en vurdering af F’s handlinger, da det klart fremgår af låneaftalen, at klageren personligt er debitor.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren underskrev den 21. juli 2013 en låneaftale vedrørende et lån på i alt 43.633 kr. optaget hos Dan-Aktiv (nu Resurs Bank) til finansiering af køb af en vare.
Ankenævnet finder, at det klart fremgik af aftalegrundlaget, at der var tale om en låneaftale, hvor klageren personligt var låntager, og at det påhvilede klageren at gøre opmærksom herpå, hvis han ikke ønskede at optage lånet som personligt hæftende låntager.
Ankenævnet finder ikke, at klageren i medfør af bestemmelsen i kreditaftalelovens § 33, stk. 3, over for banken kan gøre indsigelse om, at der ikke er overensstemmelse mellem køberen angivet på fakturaen udstedt af F og debitor på låneaftalen hos banken.
Ankenævnet finder heller ikke, at det er godtgjort, at F har handlet som mellemmand/fuldmægtig for banken.
Såfremt det er klagerens opfattelse, at F fabrikerede låneansøgningen uden klagerens medvirken og accept og hermed udviste en svigagtig adfærd i forbindelse med klagerens optagelse af lånet i banken, må klageren henvises til at rejse et eventuelt krav direkte over for F.
Banken har pr. kulance under sagens behandling i Ankenævnet nedskrevet gælden i henhold til låneaftalen med rykkergebyrer og inkassoomkostninger på i alt 3.450 kr.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.