Indsigelse mod rykkergebyr, gebyr for returnering af check samt renter.
| Sagsnummer: | 7/2007 |
| Dato: | 24-05-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Rut Jørgensen |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
Gebyr - øvrige spørgsmål Gebyr - rykkergebyr |
| Ledetekst: | Indsigelse mod rykkergebyr, gebyr for returnering af check samt renter. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes opkrævning af et rykkergebyr, et gebyr for returnering af en check samt renter på klagerens kassekredit.
Sagens omstændigheder.
I 2004 havde klageren to kassekreditter (kontonr. -576 og -358) hos indklagede. Kredit nr. -358 var oprettet med klagerens personligt ejede firma som kontohaver.
Den 6. juli 2004 blev en af klageren udstedt check på 5.762 kr. hævet på kredit nr. -358, som herefter havde en negativ saldo på 85.585,65 kr.
Den 7. juli 2004 blev checken returneret af indklagede. For returneringen beregnede indklagede sig et gebyr på 150 kr., som blev hævet på kreditten.
Indklagede har anført, at checken blev returneret på grund af manglende dækning. Kredittens maksimum var på 50.000 kr., og trækket på kreditten udgjorde 79.823,65 kr. Klageren har anført, at kredittens maksimum den 19. december 2003 blev forhøjet til 75.000 kr. Gælden på kreditten oversteg i perioder både før og efter returneringen af checken det aftalte maksimum, hvilket indklagede ved passivitet accepterede. Returneringen af checken og gebyret herfor var derfor uberettiget.
Den 7. september 2004 blev der indsat 3.827 kr. på kredit nr. -358, og den 20. samme måned blev der hævet renter på 2.480,16 kr. Kreditten havde herefter en negativ saldo på 78.626,81 kr.
Klageren har oplyst, at han ved skrivelse af 20. september 2004 opsagde kredit nr. -358 over for indklagede.
Henholdsvis den 20. december 2004, 21. marts 2005 og 20. juni 2005 blev der beregnet yderligere renter på i alt ca. 7.600 kr. på kredit nr. -358, som herefter havde en saldo på 86.266,56 kr. (negativ).
Den 26. august 2005 blev der hævet et rykkegebyr på 100 kr. på kredit nr. -358.
Efter en yderligere rentetilskrivning i september 2005 overgik kontoen den 7. december 2005 til inkasso med en saldo på 89.313,59 kr.
Klageren har anført, at indklagede ikke var berettiget til at opkræve renter og rykkergebyrer efter hans opsigelse af kontoforholdet den 20. september 2004. Selv om han ved flere skrivelser i efteråret 2004 gentog sin opsigelse, opretholdt indklagede fortsat kontoforholdet.
Ved skrivelse af 10. oktober 2005 anmodede indklagede klageren om inden 10 dage at inddække et overtræk på 434,14 kr. på kredit nr. -576. Indklagede opkrævede samtidig et rykkergebyr på 150 kr., som blev debiteret den 11. samme måned.
Ved skrivelse af 1. november 2005 opsagde indklagede kredit nr. -576. Indklagede indledte herefter en inkassosag, som senere blev ophævet. Den konto, hvortil kreditten var knyttet, fik herefter et nyt kontonummer (-323). Om denne del af sagen henvises til Ankenævnets kendelse af 6. december 2006 i sag nr. 133/2006, hvor Ankenævnet fastslog, at der ikke var godtgjort forhold, der kunne medføre, at klagerens hæftelse for gælden på kreditten var bortfaldet helt eller delvist, ligesom der ikke var grundlag for at pålægge indklagede at lukke konto nr. -323, før gælden på denne var indfriet.
Under behandlingen af sag nr. 133/2006 godtgjorde indklagede klageren 50 kr. af det rykkergebyr på 150 kr., der var blevet opkrævet den 11. oktober 2005. I forbindelse med nærværende sag har indklagede imødekommet et krav fra klageren om refusion af renterne af de 50 kr. fra den 11. oktober 2005.
Parternes påstande.
Den 10. januar 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal refundere gebyrer og renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at indklagede for så vidt angår kredit nr. -358 skal refundere gebyret på 150 kr. for returnering af check den 7. juli 2004, rykkergebyret på 100 kr. den 26. august 2005 samt de renter, der blev opkrævet efter hans opsigelse af kontoforholdet den 20. september 2004.
Returneringen af checken var grundløs, da der var tale om et beskedent overtræk, som indklagede tidligere havde accepteret. Efterfølgende i perioden fra den 22. november 2004 til den 18. august 2005 accepterede indklagede, at saldoen som følge af rentetilskrivninger blev forøget til 86.266,56 kr. uden rykkerskrivelser eller gebyrer.
Kassekredit nr. -358 er en forbrugerkreditaftale. Det forhold, at det i kassekreditaftalen er anført, "at provenuet skal anvendes erhvervsmæssigt" er ikke i sig selv bevis på, at der er tale om en erhvervskredit. Der kan være tale om f.eks. investeringer, der er erhvervsmæssigt relateret, uden at låntager herved får status som erhvervsdrivende.
Ved modtagelsen af hans opsigelse af 20. september 2004 skulle indklagede have foretaget en opgørelse af kontoen og gjort et eventuelt tilgodehavende gældende, jf. kreditaftalelovens § 27, stk. 1. Ved at undlade dette har indklagede udvist retsfortabende passivitet og krænket hans ret til selvbestemmelse. Indklagede har ikke opfyldt bestemmelserne i kreditaftaleloven, herunder § 8 og § 10.
Renterne, som indklagede har beregnet sig efter den 20. september 2004, er fremkommet ved svig og brud på gældende lov. Han er ikke forpligtet til at betale hverken renterne eller rykkergebyret af 26. august 2005.
For så vidt kredit nr. -576 skal indklagede refundere de resterende 100 kr. af rykkergebyret, der blev opkrævet den 11. oktober 2005 samt renter opkrævet på kredit nr. -323 fra oprettelsen.
Indklagede havde ikke forud for opkrævningen af rykkergebyret den 11. oktober 2005 orienteret ham om, at kontoen var i overtræk. Overtrækket var opstået som følge af indklagedes rentetilskrivninger, og indklagede havde ikke fremsendt et kontoudtog eller anden orientering, jf. kreditaftalelovens § 11. Der må kun opkræves rykkergebyr, hvis der forud sendes en orienterende skrivelse, hvori et overtræk påpeges, og der er givet rimelig tid til at reagere herpå for kontohaveren. Tilbageførslen af gebyret skal ske med tillæg af renter fra den 11. oktober 2005.
Konto nr. -323 blev oprettet af indklagede uden hans viden eller samtykke. Han fik først kendskab til kontoen den 5. maj 2006. Indklagede har herved tilsidesat kreditaftalelovens § 10 og bør derfor ikke være berettiget til at opkræve renter og gebyrer. Indklagede har ved at opkræve disse uretmæssigt forsøgt at berige sig på hans bekostning.
Klageren har i øvrigt rejst sag om en række forhold vedrørende kredit nr. -358, der behandles i en særskilt sag, som er under forberedelse i Ankenævnets sekretariat.
Indklagede har anført, at man er berettiget til at opkræve gebyr ved returnering af checks på grund af overtræk. Det opkrævede gebyr på 150 kr. ikke er urimeligt stort.
Man var endvidere berettiget til at kræve et rykkergebyr på 100 kr. ved overtræk, jf. rentelovens § 9 B.
Kassekredit nr. -358 er en erhvervsmæssig kassekredit. Klageren har skrevet under på, at kreditten skulle anvendes erhvervsmæssigt, ligesom klageren har oplyst, at der var tale om opstart af erhvervsvirksomhed. Det skyldige beløb i henhold til kredittens udvisende er forfaldent til fuld indfrielse.
Klageren kan afslutte sit kundeforhold hos indklagede ved at betale indklagedes tilgodehavende.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes opkrævning af rykkergebyrerne på hver 100 kr. på henholdsvis kredit nr. -358 den 26. august 2005 og på kredit nr. -576 den 11. oktober 2005, idet de pågældende kreditter på daværende tidspunkter var i overtræk.
Der er heller ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes opkrævning af gebyret på 150 kr. for returneringen den 7. juli 2004 af den af klageren udstedte check, hvorved bemærkes, at der ikke er grundlag for at fastslå, at indklagede ved passivitet havde accepteret overtræk på kreditten.
Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at det pålægges indklagede at tilbageføre beregnede renter på kassekreditterne, jf. klagerens påstand herom. For så vidt angår kredit nr. -358 bemærkes, at klageren i forbindelse med sin opsigelse den 20. september 2004 ikke indfriede gælden på kreditten, og at det ikke findes godtgjort, at indklagede efterfølgende skulle have frafaldet renter af gælden. For så vidt angår kredit nr. -576/-323 henvises til Ankenævnets kendelse af 6. december 2006 i sag nr. 133/2006.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.