Afgørelse

Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.

Sagsnummer:	167/2026
Dato:	26-06-2026
Ankenævn:	Ankenævnets næstformand, Katrine Waagepetersen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22.
Klageemne:	Formandsafgørelse - Formandsafgørelse Indlån - opsigelse
Ledetekst:	Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.
Indklagede:	Middelfart Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.

Sagens omstændigheder

Klageren og klagerens ægtefælle, M, var kunder i Middelfart Sparekasse.

Klageren drev en bogføringsvirksomhed, A, der havde konti i sparekassen. M ejede nogle selskaber.

Sparekassen har anført, at den havde kundeforhold med klageren, M, ægtefællerne samlet, deres enkeltmandsvirksomheder og med M’s selskaber, hvorfor der foreligger et omfattende transaktionsmønster på tværs af engagementerne.

Klageren har oplyst, at hun indgik ægteskab med M i 1989. Hun har drevet virksomhed i 19 år, og M har i mere end 30 år drevet virksomhed med revision. Hun og virksomhed A blev kunder i sparekassen i 2017.

Af brev af 26. august 2025 fra sparekassen til klageren fremgår blandt andet:

”Opsigelse af engagement med Middelfart Sparekasse

…

Vi har foretaget en samlet vurdering af dit private- og erhvervsengagement samt din tilknytning til virksomheder ejet af din ægtefælle.

På baggrund af denne vurdering må vi desværre konstatere, at det ikke i fremtiden vil være muligt at gennemføre tilstrækkelig kundekendskabsprocedure, hverken for din virksomhed eller for dit personlige engagement. Dette skyldes, at vi vurderer, at der er en væsentlig økonomisk sammenhæng mellem dig og din ægtefælle, hvis engagement ligeledes opsiges. Denne sammenhæng medfører, at vi ikke kan opnå den nødvendige gennemsigtighed, hvilket er et ufravigeligt krav i henhold til Sparekassens retningslinjer. På den baggrund ser vi os nødsaget til at opsige både dit private engagement og engagementet vedrørende den virksomhed, du er tilknyttet.

Vi beder venligst om, at du finder et nyt pengeinstitut til dig selv og din erhvervsvirksomhed senest den 1. december 2025, hvortil vi kan overføre engagementerne.

Indtil denne dato kan både dine personlige konti og din erhvervsvirksomheds konti fortsat benyttes i overensstemmelse med det oplyste kundeformål.

Efter den 1. december 2025 spærres konti, kort, netbank mv., og disse kan ikke længere benyttes. Eventuelle indeståender kan derefter udbetales eller overføres efter din anvisning.”

Klageren har oplyst, at M i september 2025 påbegyndte processen med pengeinstitutskifte for klageren og M. I begyndelsen af februar 2026 påbegyndte klageren pengeinstitutskifte på vegne af sig selv og virksomhed A.

Af e-mail af 19. februar 2026 fra klagerens virksomhed A til sparekassen fremgår blandt andet:

”I har opsagt mit engagement iht. vedhæftede. Opsigelsen er, som det er jer bekendt, forlænget til 01.03.2026.

Min ægtefælle har klaget over opsigelsen, det gør jeg først nu, da jeg står i en situation, hvor det ikke er muligt for mig at oprette en basal betalingskonto – hverken privat eller til min virksomhed. Jeg var ikke klar over, at I betragter mig, som en ikke reel person, da det ikke på nogen måde fremgår af opsigelsen, så jeg var overbevist om, at der selvfølgelig var et af de pengeinstitutter, jeg samarbejder med, der ville have mig ind som kunde. Jeg har ansøgt flere steder også til digital bank, men får afslag. Da jeg i de seneste måneder, har brugt en stor del af min energi på at bearbejde det store chok, jeg fik i juni måned […] har jeg ikke haft mulighed for at agere aktivt ift. et bankskift før for ca. en måned siden. Som sagt, var jeg ikke klar over, at det kunne give problemer at lave et skift for mig alene.

Jeg er uforstående overfor dette og vil derfor som minimum have oplyst, hvad I har registreret om min person, der gør, at jeg åbenbart, selvom jeg ikke på nogen måde har været indblandet i sagen, bliver anset som værende en dårlig kunde. Dernæst vil jeg af hjertet bede jer om at forlænge fristen, da jeg ellers ikke aner, hvad jeg skal gøre.

Hvis planen har været at knække mig helt, skal I vide, at det er I tæt på at lykkes med.”

Af e-mail af 25. februar 2026 fra sparekassen til klagerens virksomhed A fremgår blandt andet:

”Tak for din henvendelse vedrørende opsigelsen af dit engagement. Vi har forståelse for, at situationen opleves som vanskelig.

Sparekassen har tidligere modtaget henvendelser, herunder en klage vedrørende opsigelsen fra din ægtefælle, som vi også har behandlet som en klage i relation til dit engagement. Sparekassen lægger til grund, at du har været orienteret herom, idet du er bekendt med forlængelsen af opsigelsesfristen til den 1. marts 2026. Den nu fremsatte klage ændrer således ikke på, at sagen allerede har været behandlet af Sparekassen, men vi noterer, at henvendelsen nu sker direkte fra dig.

Sparekassen har foretaget en samlet vurdering af dit private engagement, dit erhvervsengagement samt din tilknytning til virksomheder ejet af din ægtefælle. På baggrund af denne vurdering har vi konstateret, at det fremadrettet ikke er muligt at gennemføre en tilstrækkelig kundekendskabsprocedure, hverken for dit personlige engagement eller for dit erhvervsengagement, jf. hvidvasklovens kapitel 3.

Vurderingen beror på, at der foreligger en væsentlig økonomisk sammenhæng mellem dig og din ægtefælle samt de virksomheder, som din ægtefælle er tilknyttet, og hvis engagementer ligeledes er opsagt. Denne sammenhæng medfører, at Sparekassen ikke kan opnå den fornødne gennemsigtighed i overensstemmelse med hvidvasklovens krav. Da kravet om tilstrækkeligt kundekendskab er ufravigeligt, har Sparekassen derfor været nødsaget til at opsige engagementerne.

Opsigelsesfristen er forlænget til den 1. marts 2026. Sparekassen er indstillet på at gennemføre eventuelle PBS-betalinger primo marts 2026, forudsat at der er tilstrækkelig dækning på kontiene. Pr. 1. marts 2026 vil kontiene herefter blive spærret for yderligere disponering, og Sparekassen afventer efterfølgende instruks om, hvortil engagementerne kan overføres.

Anmodning om yderligere fristforlængelse kan ikke imødekommes, og opsigelsen fastholdes på de tidligere meddelte vilkår.

Såfremt du ønsker at klage over opsigelsen af dit private engagement, kan sagen indbringes for Det Finansielle Ankenævn i overensstemmelse med ankenævnets vedtægter. Oplysninger om klageadgang og fremgangsmåde findes på www.fanke.dk.”

Den 25. februar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Sparekassen har oplyst, at den ekstraordinært har forlænget opsigelsesperioden til den 3. maj 2026.

Parternes påstande

Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Middelfart Sparekasse skal annullere opsigelsen af hendes kundeforhold.

Middelfart Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført blandt andet, at hun hverken blev hørt eller kontaktet før opsigelsen af hendes kundeforhold. Hun blev opsagt med den begrundelse, at hendes økonomi ikke var adskilt fra M’s virksomheder. Sparekassen opsagde hendes engagement, fordi der verserede en retssag mod M. Hun kendte intet til retssagen, før dommen blev offentliggjort i dagspressen i slutningen af juni 2025. Hun fik derfor et chok, der skulle bearbejdes. Hun har ingen forbindelse til retssagen eller den virksomhed, som retssagen omhandler. Det er M, der ejer selskaberne. Hun var ikke en del af selskaberne og havde ingen indflydelse heri. Der er ikke sket transaktioner mellem M’s selskaber og hendes erhvervskonto eller hendes private konti.

Det er irrelevant, at hun driver bogføringsvirksomhed, og M driver revisionsvirksomhed. Der har altid været fuld åbenhed mellem M og sparekassen. Selskabernes regnskaber blev gennemgået på møder med sparekassen en til to gange om året.

Hun fik fællesøkonomi med M i 1989, hvor de blev gift. Der er ikke sket ændringer, siden de blev kunder i sparekassen. Sparekassen så dengang gerne, at hun flyttede sit engagement over til den. Sparekassen burde ikke have rådgivet hende hertil, når den mener, at hun og M ikke i tilstrækkelig grad har adskilt deres økonomi. Den eneste ændring i hendes indtægtsgrundlag siden dengang er, at hun som følge af travlhed blev ansat i M’s revisionsvirksomhed i efteråret 2024. Hun var ligeledes fuldtidsansat i M’s revisionsvirksomhed fra 1998 til 2003. Hun er ikke længere ansat i M’s revisionsvirksomhed, selvom hun havde talt med M om igen at blive fuldtidsansat.

Hun har med henvisning til sparekassens kundekendskabsprocedure opdateret sine oplysninger i juli 2025. Hun anmodede ikke om sparekassens tilladelse til ansættelsen i M’s revisionsvirksomhed, men sparekassen fik i forbindelse med kundekendskabsproceduren adgang til hendes skatteoplysninger. Hun blev ikke kontaktet for yderligere oplysninger. Hendes engagement blev bare opsagt.

Hun er ikke jurist og har ingen kommentarer til sparekassens opremsning af paragraffer og praksis. Sparekassen har opsagt hende og M samlet i medfør af hvidvaskloven, da den derved kunne opsige dem uden at foretage en individuel vurdering med en grundig forklaring. Sparekassens opsigelse er usaglig. Det er ikke en saglig begrundelse, at M’s engagement blev opsagt. Hun har ingen retssikkerhed. Hun har ikke afgivet forkerte oplysninger, skjult eller forsøgt at skjule noget. Hun er uafhængig af M’s økonomiske situation. Hendes engagement består af hende selv og virksomhed A. Sparekassen kunne følge alle transaktioner, men har ikke bedt hende om at forklare større transaktioner på sine konti. Hun har udelukkende afholdt sædvanlige privatøkonomiske udgifter til blandt andet ferie, vedligehold og modernisering af deres bolig. Derudover har hun nedbragt et prioritetslån.

Sparekassen skal behandle hende som en selvstændig person og foretage en separat og isoleret vurdering af hendes engagement. Den skal give hende en saglig og personlig begrundelse for opsigelsen.

Sparekassen ydede ingen hjælp eller vejledning om klageproceduren for hendes erhvervsengagement. Hun oplyste telefonisk sparekassen om, at det var M, der indledte processen med skift af pengeinstitut for dem begge og deres virksomheder. Hun fik forlænget fristen til den 1. marts 2026, men hun blev først for nyligt opmærksom på, at det ikke var en let sag. Hun klagede selv den 19. februar 2026 for at kunne beholde en konto eller få forlænget fristen, men hun fik afslag. Sparekassen skal forlænge fristen, indtil hun har fundet et nyt pengeinstitut, eller hun kan samle sit engagement i en basal betalingskonto hos dem. I lyset af pengeinstitutternes sagsbehandlingstid er seks måneders fristforlængelse ingenting. En fristforlængelse vil være rimelig, eftersom det var sparekassen, der opsagde hende med en helt uforståelig og urimelig begrundelse. Havde det været muligt, havde hun flyttet sit engagement for længst.

Hun behandler andre mennesker ordentligt, og hun forventer, at andre behandler hende ordentligt. Hun tager kraftigt afstand fra hvidvask og kriminalitet. Hun har absolut intet at skjule og har aldrig været indblandet i kriminalitet, men hvis sparekassen mener, at hun har begået kriminalitet, bør den gå videre med sagen.

Middelfart Sparekasse har anført, at hvidvasklovens kapitel 3 pålægger sparekassen at gennemføre kundekendskabsprocedure ud fra en risikobaseret tilgang.

Bliver en virksomhed bekendt med, at de oplysninger, som er indhentet i medfør af kapitel 3, er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, skal virksomheden træffe passende foranstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, herunder overveje, om forretningsforbindelsen skal afvikles, jf. hvidvasklovens § 14, stk. 5.

Kan kravene i hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner. Det skal samtidig undersøges, om der skal foretages underretning efter § 26.

Virksomheder skal gennemføre alle kundekendskabskrav. Omfanget af kundekendskabsproceduren kan gennemføres ud fra en risikovurdering. I vurderingen skal blandt andet inddrages oplysninger om forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed.

Virksomheden skal kunne godtgøre over for den myndighed, der fører tilsyn med den pågældendes overholdelse af loven, at kendskabet til kunden er tilstrækkeligt i forhold til risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme.

Virksomheder skal løbende overvåge en etableret forretningsforbindelse. Transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse, skal overvåges for at sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med virksomhedens viden om kunden og kundens forretnings- og risikoprofil, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Dokumenter, data eller oplysninger om kunden skal løbende ajourføres.

Klageren har ikke ret til indsigt i oplysninger, som behandles i anledning af sparekassens interne undersøgelser eller eventuelle underretninger til Hvidvasksekretariatet. Sparekassen må hverken oplyse om eller antyde sådanne forhold (”tipping off”).

Pengeinstitutter er berettigede til at opsige et samlet engagement, hvis pengeinstituttet vurderer, at reglerne om kundekendskabsprocedurer ikke kan overholdes.

Opsigelsen af klagerens engagement følger af den samlede økonomiske og transaktionsmæssige sammenhæng mellem klageren, M, deres enkeltmandsvirksomheder og M’s selskaber, da kundekendskabskravene i hvidvasklovens § 11 ikke kan overholdes på betryggende vis, og der ikke kan opnås den nødvendige gennemsigtighed i overensstemmelse med hvidvasklovens § 11, stk. 4.

Sparekassen er forpligtet til at afbryde eller afvikle den etablerede forretningsforbindelse, da oplysningerne ikke kan ajourføres, og kundekendskabsforpligtelserne ikke kan opfyldes.

Opsigelsen skyldes ikke M’s verserende retssag. Opsigelsen er begrundet i den manglende mulighed for at opnå tilstrækkeligt kundekendskab og gennemsigtighed i hele engagementet efter hvidvasklovens §§ 11, 14 og 15.

Sparekassen er underlagt tavshedspligt og forbud mod såkaldt ”tipping off”, hvilket indebærer, at sparekassen ikke lovligt kan redegøre nærmere for baggrunden for opsigelsen, herunder interne vurderinger eller eventuelle undersøgelser.

Den oprindelige frist for ophør den 1. december 2025 blev efter anmodning fra M forlænget til udgangen af februar 2026, og blev ekstraordinært forlænget til den 3. maj 2026. Dette er meddelt klageren som værende den absolut sidste frist. Den samlede fristforlængelse på seks måneder må anses som mere end rimelig, og yderligere forlængelse er ikke mulig.

Hvidvaskloven giver ikke mulighed for at opretholde kundeforholdet, indtil klageren har fundet et nyt pengeinstitut. Ligeledes kan engagementet ikke omdannes til en basal betalingskonto, når kundekendskabskravene ikke kan opfyldes, da sparekassen er forpligtet til at afvikle forretningsforbindelsen.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 3. oktober 2025 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.

Klageren og klagerens ægtefælle, M, var kunder i Middelfart Sparekasse. Klageren drev en bogføringsvirksomhed, A, der havde konti i sparekassen. M ejede nogle selskaber.

Sparekassen opsagde ved brev af 26. august 2025 klagerens og virksomhed A’s engagement med virkning fra 1. december 2025, da sparekassen konstaterede, at den fremover ikke kunne gennemføre en tilstrækkelig kundekendskabsprocedure, hverken for virksomhed A eller for klagerens personlige engagement. Sparekassen vurderede, at der var en væsentlig økonomisk sammenhæng mellem klageren og M, hvis engagement ligeledes blev opsagt.

Klageren har oplyst, at M i september 2025 påbegyndte processen med pengeinstitutskifte for klageren og M.

Sparekassen forlængede kundeforholdets ophør til den 1. marts 2026.

I begyndelsen af februar 2026 påbegyndte klageren pengeinstitutskifte på vegne af sig selv og virksomhed A, og anmodede ved e-mail fra virksomhed A til sparekassen af 19. februar 2026 om forlængelse af kundeforholdet, indtil klageren og virksomhed A havde fundet et nyt pengeinstitut.

Sparekassen afslog ved e-mail af 25. februar 2026 til klagerens virksomhed A at forlænge kundeforholdet for klageren og virksomhed A ud over den 1. marts 2026, og anførte, at den var indstillet på at gennemføre eventuelle PBS-betalinger primo marts 2026, forudsat at der var tilstrækkelig dækning på kontiene.

Den 25. februar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Sparekassen har oplyst, at den ekstraordinært har forlænget opsigelsesperioden til den 3. maj 2026.

I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.

Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i pengeinstituttet. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at sparekassens opsigelse af klagerens kundeforhold var uberettiget.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.